Sankthans ved Bagsværd Sø
Sankt-Hans-18-26-10.jpg
Er man til bål og både er det oplagt at holde sankthans ved eller på Bagsværd Sø. Foto: Privat.
Der er både bål, cirkus og musik til årets sankthansaften

Gladsaxe Kommune sætter traditionen tro fut under både bålet og Midsommervisen til sankthans 23. juni. Denne gang med fornemt besøg af både kongerigets mest berømte cirkusartist Benny Schumann og den anmelderroste musikertrio Dissing, Dissing og Las. Årets festligheder foregår ved Bagsværd Sø.

Programmet skydes i gang klokken 19, hvor pladsen og madboderne åbner, og klokken 20 byder byrådspolitiker Pia Skov velkommen.

Klokken 22.00 tændes bålet og borgmester Trine Græse holder båltale. Dernæst synges ’Midsommervisen’. Arrangementet slutter til midnat.

Sankthansaften afholdes dagen før Johannes Døberens fødselsdag, men har som mange andre højtider også hedenske rødder. I vore dage fejrer vi aftenen med intens hygge sammen med både venner og familie, et stort bål, god mad og fællessang.
pk

1 kommentar om “Sankthans ved Bagsværd Sø”

  1. Camilla Hammer Zawadzki siger:

    Hej,

    Jeg skriver fordi, jeg var til Sankt Hans ved Bagsværd sø i går, et sted, jeg er glad for at komme til ved denne tid. Da vi kom derned, var der afspærret, og der stod to i gule/grønne veste, som ville tage penge for, at vi og alle andre skulle komme ind. Jeg spurgte hvorfor, det kostede penge, og en af dem i vesten forklarede, at sådan havde det været de sidste 30 år, men det ved jeg, ikke er sandt, og bagefter fortalte han, at det var pga coda penge. Jeg føler mig ikke særlig godt behandlet, men snydt fordi, at jeg troede, jeg kom til et offentligt og gratis arrangement, som Sankt Hans jo er, men lige pludselig skulle man betale for at komme til. Ingen steder var det forklaret, hverken i avisen eller derude, at man skulle betale for indgang. I virkeligheden var det ikke prisen, der gjorde mig irriteret og utilfreds, men princippet i, at skulle betale uden at være forberedt, og derudover den manglende forklaring, både her i bladet og ved indgangen om hvorfor, man skulle betale for at komme ind. Dertil vil jeg da også sige, at der sejlede rigtig mange kanoer rundt på søen, som jo ikke betalte for at komme til arrangementet, “men hvis det var for coda pengene, så mener jeg vel også, at de skulle betale, da de jo også kom til arrangementet for at høre musik.” Jeg vil sige, jeg desværre er ret utilfreds.

    Jeg kan godt forstå, hvis pengene man betalte, gik til et formål, men så giv besked om det, så man ikke står og føler sig uvelkommen til et sted og arrangement, som ellers har været dejligt og hyggeligt at komme til.

    Mvh. Camilla

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top