Test sørger for rigtig medicin
Apotek-26-19.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Apoteker Claude Lützen viser, hvor nemt det er at tage testen. Foto: Kaj Bonne.
Søborg Apotek og Buddinge Apotek sælger en ny og spændende gentest, som kan hjælpe dig med at få den rette medicinske behandling

Et tilfældigt sammentræf under et møde i Apotekerforeningen er årsagen til, at apoteker Claude Lützen nu sælger en ny og spændende gentest fra sine apoteker i Søborg og Buddinge. Der er tale en revolutionerende udvikling i bestræbelserne på at hjælpe folk med at få den rette medicin med en personlig medicinsk profil.

– Vi er blandt de første herhjemme som sælger denne gentest, så det er jo godt, at jeg har et netværk, smiler apotekeren.

Lægemidler tager lang tid at udvikle, og virkningen varierer fra patient til patient. Nogle patienter omsætter lægemidlerne for hurtigt, så de slet får den forventede gavnlige virkning. Andre kan ikke omsætte den selvsamme medicin og får måske bivirkninger. Og så er der alle de andre, som får mere eller mindre glæde af lægemidlet.

Og det er netop her gentesten træder i karakter og omfavner alle patienter ved netop at udarbejde en helt personlig medicinsk profil. Gentesten baserer sig på en spytprøve, der afslører, hvilke enzymer du har i kroppen. Dermed vises din evne til at få glæde eller ej af et bestemt lægemiddel. Testen sikrer, at du får den bedste medicinering på kortest mulig tid.

– Det synes jeg jo er meget spændende. Eftersom det faglige er i orden og verificeret af ledende forskere, så er det helt oplagt at tilbyde vores kunder denne gentest. Jeg har selv taget testen, og det samme har mine farmaceuter. Alle har fået undervisning og bestået en prøve for at kunne vejlede og rådgive vores kunder, siger Claude Lützen.

Apotekeren påpeger, at testen bliver analyseret på Statens Seruminstitut og i princippet er livsvarig, selv om der hele tiden kommer ny viden på genområdet. Testen er særlig velegnet, hvis du tager flere former for medicin og har flere sygdomme samtidigt.

Da testen er helt ny på det danske marked, er der endnu ikke tilskud til den. Men der arbejdes på at få Sygeforsikring Danmark til at åbne for et tilskud.

Testen koster 4.000 kroner. Men du kan tale med apoteker Claude Lützen om en afdragsordning, ligesom du kan spørge ham og hans personale om testen kunne være noget for dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top