Uenighed om tilskud til friskoler
Kvikmarken-friskoler.jpg
Kvikmarkens Privatskole (billedet) skal nok klare sig, selvom der bliver skåret i skolens tilskud, mener skoleleder Rikke Pazdecki. Foto: Kaj Bonne.
Vi er vant til at skulle drive skole med et varierende statsligt tilskud, siger skolelederen på Kvikmarken

For nogle uger siden foreslog Socialdemokratiet at skære statstilskuddet til danske friskoler fra 76 kroner per elev, hver gang folkeskolerne får 100 kroner, til 71 kroner per elev. Senere tilføjede partiet, at forslaget ikke skulle gælde i friskoler i yderkommunerne eller i områder, hvor der ikke er en folkeskole i nærheden.

Tanken er at bruge de penge, der spares på folkeskolen. Mange børn flytter nemlig i disse år fra folkeskoler til privatskoler, hvis andel af børnene er steget fra 14 procent i 2008 til 18,4 procent i 2018.
– Vi ønsker at styrke folkeskolens økonomi ved at sænke koblingsprocenten. Men vi kan se, der ikke umiddelbart er flertal, og der er rejst en række bekymringer blandt andet fra friskoler i landdistrikter. Dem lytter vi til, siger politisk ordfører for Socialdemokratiet, Mattias Tesfaye.

I Gladsaxe er andelen steget i mindre grad end på landsplan i de seneste år – fra 20,9 procent i 2008 til 21,9 procent i 2018. Antallet af friskoler i Gladsaxe er dog steget gennem årene, fra en i 1950, fire i 1960 og fem i 1970 til seks i dag.

Ikke opbakning
Ifølge forsker i folkeskolen ved professionshøjskolen UCC, Nana Vaaben, går stigningen i friskoleelever ud over folkeskolerne.

– Når folkeskolen mister elever, så får de også færre penge på de enkelte skoler. Og hvis man får færre penge, mens man stadigvæk har lige så mange klasser, bare med færre elever, så kan økonomien ikke hænge sammen, udtaler hun til dr.dk.

Det er dog ikke umiddelbart opbakning til Socialdemokratiets forslag hos de andre partier.

Der er nemlig slet ikke plads til alle de elever på de nuværende skoler, siger Henrik Sørensen, som er lokal folketingskandidat for de Konservative og tidligere medlem af byrådet i Gladsaxe.

– Og ved at procenten er 76 procent, er der flere forældre der får råd til at have deres barn i privatskole, tilføjer Sørensen.

Forslaget vil gå ud over bredden i skolevalget, mener forskningschef i CEPOS, Henrik Christoffersen.

– Det siger sig selv, at et lavere tilskud især vil gå ud over forældre med lave indkomster. Og det vil sandsynligvis også føre til skolelukninger, udtaler han.

Men det billede er Socialdemokratiet uenige i.

– Vi vil ikke lukke skoler. Til gengæld er det på sin plads at have med, at der er lukket eller sammenlagt op mod 600 folkeskoler og specialskoler landet over, siden Lars Løkke Rasmussens kommunalreform i 2007, skriver partiet i en pressemeddelelse torsdag.

Socialdemokraten og folketingskandidaten Jeppe Bruus, der selv som bor i Gladsaxe, siger at han håber at man kan lave en bred aftale, så koblingsprocenterne ligger fast.

– Friskoler er en vigtig del af vores tradition, men dem der sorterer elever fra skal vi trække i tilskud, når de ikke vil tage det samme ansvar, siger Jeppe Bruus.

Vant til varierende tilskud
Ifølge tal fra finansministeriet vil Socialdemokratiets forslag betyde en årlig reduktion i tilskuddet til Gladsaxes friskoler på i alt 5,6 millioner.

Kvikmarkens Privatskole står ifølge finansministeriet til at miste lidt over en million om året, hvis Socialdemokratiets forslag bliver til lov.

Skoleleder på Kvikmarkens Privatskole Rikke Pazdecki er dog ikke umiddelbart afskrækket af forslaget. Også fordi tilskuddet til de frie grundskoler er gået op og ned gennem årene. Fra op til 80 procent i 1949, 72 procent i 1992, til 75 procent i 1995, 71 procent i 2014 og til 76 procent i dag.

– Vi kender naturligvis til den økonomiske konsekvens af en nedsat koblingsprocent. Vores opgave som fri grundskole er til enhver tid at drive bedst mulig skole ud fra de midler, vi har til rådighed. Således også med en nedsat koblingsprocent. Koblingsprocenten er kendetegnet ved at være en ustabil størrelse og har før været nede på 71 procent, udtaler Rikke Pazdecki om Socialdemokratiets forslag.

– Det er ikke nogen nyhed for de private skoler at skulle drive skole med et varierende statsligt tilskud. Dette faktum forholder vi os naturligvis til og planlægger ud fra. Vi har fokus på at drive god skole. Det er nu en gang vores opgave. Vi må prioritere indenfor den økonomiske ramme, vi har. Det er jo også Folkeskolens vilkår, når alt kommer til alt, tilføjer hun.

Formand for Gladsaxe Lærerforening, Thomas Agerskov mener heller ikke, at man skal løse folkeskolens udfordringer ved at slå løs på de private skoler.

– Folkeskolerne bliver ikke nævneværdigt bedre af, at man forringer privatskolernes økonomi. Folkeskolen skal øge sit følgeskab i befolkningen ved at gøre sig selv bedre. En sådan udvikling kræver langt mere end det, der kan hentes ved at skære i privatskolernes tilskud. For eksempel bedre vikarordninger, færre elever i klasserne og en bedre inklusionsindsats, siger han.

Ifølge Friskolelovens § 1, kan friskoler og privatskoler ”lave undervisning, der stemmer med skolernes egen overbevisning, og tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med denne overbevisning. Skolerne afgør inden for de samme rammer frit, hvilke elever de vil have på skolerne”.

Ifølge uddannelsesstatistik.dk går der mellem 18,9 og 22,9 elever per klasse i Gladsaxes friskoler, hvor halvdelen ligger under 20 elever i snit. I folkeskolerne er tallet for syv ud af 10 af klasserne over 23.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top