Astrid Søborg ny gruppeformand
Afløser Pia Skou som formand for Venstres byrådsgruppe

Venstre, det næststørste parti i Gladsaxe, har fået ny gruppeformand for de fem byrådsmedlemmer. Astrid Søborg afløser Pia Skou, der har været gruppeformand siden byrådsvalget i november 2017. Dengang fik Pia Skou med 1.342 stemmer tredjeflest stemmer ved kommunalvalget i Gladsaxe.
– Der er tale om en omorganisering af det indre arbejde i gruppen. Det er en beslutning, som vores fem byrådsmedlemmer har truffet. Det politiske udgangspunkt er stadig det samme, siger den ny gruppeleder Astrid Søborg.
Flere medlemmer af Venstre i Gladsaxe har over for Gladsaxe Bladet givet udtryk for, at de undrer sig over, at medlemmerne ikke har fået information om denne væsentlige ændring.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top