Annonce
Disney-klassiker i genindspilning
Løvernes-kongeg.jpg

THE LION KING - Featuring the voices of JD McCrary as Young Simba, and James Earl Jones as Mufasa, Disney’s “The Lion King” is directed by Jon Favreau. In theaters July 19, 2019. © 2019 Disney Enterprises, Inc. All Rights Reserved.

Simba og Mufasa i ”Løvernes konge” . Foto: Walt Disney Pictures.
Løvernes Konge vises i Bibliografen

’Can You Feel The Love Tonight?’ Selvfølgelig kan I det! ”Løvernes konge” er tilbage på det store lærred i en ny og fremragende genindspilning med de sjove figurer og alle de kendte sange fra den oprindelige tegnefilm. Action, humor, kærlighed, musik og intriger; ”Løvernes konge” har det hele og regnes derfor naturligt nok som en af Disneys helt store klassikere.

Derfor er det vel i virkeligheden ikke den største overraskelse, at netop ”Løvernes konge” nu er blevet indspilles igen i en måske mere moderne og fotorealistisk stil. Resultatet er blevet fuldstændig fabelagtigt og billedsiden minder mest af alt om en storslået naturdokumentar, hvis man altså lige kan abstrahere fra de talende dyr.

Netop stemmerne leveres i denne omgang af en sand stjerneparade af amerikanske og engelske navne anført af Beyoncé og Donald Glover, også kendt under kunstnernavnet Childish Gambino. Den danske udgave er også strålende besat med Lars Mikkelsen som den magtbegærlige Scar.

Bag kameraet står Jon Favreau, der ud over selv at have medvirket i adskillige komedier, instruerede Disneys live action-genindspilning af ”Junglebogen” og Marvels ”Iron Man”. Senest har man kunne se ham i rollen som Happy Hogan i ”Spider-Man: Far From Home”, der også vises i Bibliografen netop nu.

”Løvernes konge” vises både med dansk og engelsk tale i Bibliografen og har danmarkspremiere onsdag 17. juli.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top