Gladsaxeborgere – ryk venligst til side
På Abelsvej 28 tæt ved Stengården Station ligger institutionen Stenbæk. Gladsaxe Kommune har valgt at lukke institutionen – så hvad skal man anvende institutionen til? Tja, kommunen har åbenbart kun én ide – baseret på den ideologi om, at et hvert hul skal fyldes op med flest mulige boliger. Den store institutionsvilla skal jævnes og […]

På Abelsvej 28 tæt ved Stengården Station ligger institutionen Stenbæk. Gladsaxe Kommune har valgt at lukke institutionen – så hvad skal man anvende institutionen til? Tja, kommunen har åbenbart kun én ide – baseret på den ideologi om, at et hvert hul skal fyldes op med flest mulige boliger.
Den store institutionsvilla skal jævnes og omdannes til 9 rækkehuse. Kommunen vælger fortætning i villa/rækkehusområderne – lige præcis det, som borgerne protestede meget højlydt imod og lykkedes med at forhindre i Kommuneplan 2017.
Er fortætningen så en succes – læs f.eks. tidligere debatindlæg i Gladsaxe Bladet omkring Garhøj – så kan man forstå, at kommunen lykkes dårligt med at styre de meget entreprenante projektmagere.
Tilsyneladende tænker byrådet kun på at få flere penge i kommunekassen (der bugner af penge) og flere nye borgere i kommunen.
Undskyld mig – hvad med os Gladsaxeborgere, der faktisk bor her allerede? Det er os, der presses af ekstra trafik, flere parkerede biler, færre grønne områder og fældede træer osv.
Kommunen taler også om træpolitik, biodiversitet – ja Grønne Gladsaxe. Man kunne vælge en anden vej end fortætning – man kunne vælge at skabe åndehuller i byen netop der, hvor kommunen vælger at nedlægge institutioner. Giv os, der faktisk bor i Gladsaxe, plads til at leve. Brug kommunens grunde til at skabe grønne oaser i stedet for blot at plastre Gladsaxe til med huse. Dét er i fællesskabets interesse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top