Guld og grøn klimalov
Mette-Frederiksen-13-15-19.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Mette Frederiksen bliver ny statsminister for en regering, der blandt andet lover klimalov og minimumsnormeringer. Foto: Kaj Bonne (arkiv).
Det nye politiske flertals politiske retning forsøger at imødekomme flere af de store temaer i valgkampen. Blandt andet milliardinvesteringer og klimalov

Partierne bag Mette Frederiksens Socialdemokratiske regering har forfattet en fælles aftale om en politisk retning. Aftalen er nedskrevet i et 18 sider langt dokument der hedder ’Retfærdig retning for Danmark’. Mette Frederiksens nye regering kommer derimod ikke til at udarbejde et såkaldt regeringsgrundlag, som mange regeringer ellers arbejder ud fra, har hun fortalt.
Ude i kommunerne betyder det blandt andet, at der efter planen skal ansættes mere pædagogisk personale og indføres lovbundne minimumsnormeringer for børn og voksne i daginstitutionerne mellem 2020 og 2025, at der igen skal modtages kvoteflygtninge, kontanthjælpsloftet skal afskaffes på sigt og der bliver investeret 10 milliarder i børns opvækst, uddannelse og opkvalificering, samt til fattigdomsbekæmpelse og reducering af ulighed.
Desuden vil man fremlægge en ny klimalov med bindende mål, blandt andet om at reducere udslippet af drivhusgasser med 70 procent inden 2030, som også vil skulle implementeres ude i kommunerne.
Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Det Radikale Venstre taler i aftalen om at ”løse de reelle problemer i stedet for at føre symbolpolitik”. De næste fire år vil vise i hvor høj grad dette lykkes.
I Socialdemokratiets 2025-plan skriver partiet nemlig, at man vil overholde budgetloven samt EU’s Finanspagt og Stabilitets- og Vækstpagt. Dette betyder blandt andet at der skal være balance eller overskud på de offentlige finanser og at den offentlige gæld ikke må være på mere end 60 procent af BNP.
Dette vil have indflydelse på, hvor meget råderum den nye regering vil have samt vil kunne give kommunerne.

Hensigter bliver ikke altid til love
I tidligere regeringsgrundlag har andre regeringer også foreslået en del ting, som skulle implementeres og øve indflydelse ude i kommunerne.
I regeringsgrundlaget for den Venstre-ledede regering fra 2016 igangsatte man et ”moderniserings- og effektiviseringsprogram” der skulle ”forbedre kommunernes muligheder for at løse opgaverne effektivt gennem en bred vifte af initiativer. Blandt andet ved at fjerne unødigt bureaukrati og registreringer”.
Og i 2011 beskrev den Socialdemokratisk-ledede regering i deres regeringsgrundlag, at der skulle der ”flere investeringer i kommunerne”, ligesom man ville have at ”kvaliteten af daginstitutionerne øges. Regeringen vil drøfte veje hertil med kommunerne – f.eks. minimumsnormeringer”.
Det er, som bekendt, ikke altid at forslag og ideer som disse, fra regeringsgrundlag og politiske retninger, bliver til love eller realiteter ude i kommunerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top