Annonce
Ikke en dag uden en løbetur
Løber-hver-dag.jpg
Rene Leuring. 46 år. Afdelingschef. Bor i Søborg med Stina og deres to børn, Oliver på 15 og Celina på 12. Dyrker løb, mountainbike, landevejsløb på cykel, løber på ski og ror kano. Havde pr. 18. juli 2019 løbet 995 gange på 962 dage – i alt 7.071 kilometer og 703 timer. Har forbrændt 486.000 kalorier. Er optaget som ”novice” i den amerikanske organisation Running Streak, der optager folk, der løber hver dag. Når løbedag nr. 1.000 kommer i hus den 22. august fejrer René præstationen med familie og venner med en omgang running sushi på Kings Buffet på Buddinge Hovedgade. Filip fra firmaet Campione har sponsoreret en særlig T-shirt, som René skal iføre sig på jubilæumsdagen. Foto: Jan Løfberg.
Den 26. november 2016 satte René Leuring fra Søborg sig for at løbe hver dag. Den målsætning lever han op til, og den 22. august tager han løbeskoene på for 1000. dag i træk

Noget af det letteste her i livet er at sætte sig et mål. Noget af det sværeste er at opfylde det. Tænk bare på, hvor mange nytårsforsæt der opgives i løbet af januar … Det er nemt nok at sige til sig selv, at man ikke skal slikke sig om munden, før man har spist hele ”berlineren”, men bare et øjebliks manglende koncentration og tungen er på rundtur om munden.

Stædighed, disciplin og koncentration skal der til, hvis man vil opfylde en ambitiøs målsætning.

René Leuring, 46-årig afdelingschef hos Eltel Networks i Herlev, er i besiddelse af alle tre dyder. Den 26. november 2016 satte han et personligt mål om at løbe mindst 5 kilometer 100 dage i træk. Hver dag stod han op 5.30 for at løbe. Da han nåede de 100 dage, satte han sig et nyt mål på 1.000 dage!

Den 22. august tager René løbeskoene på for 1.000 dag i træk. Noget af en præstation. De tre dyder er som nævnt væsentlige, men der skal også held til for at opfylde målsætningen. En fiberskade eller en forstuvet ankel ville kunne ødelægge det hele.

Ikke sportsmand
Når man ser René i dag, så er han en høj flot mand. Sportstrænet. Han ligner en, der har dyrket sport hele livet, men det er langtfra tilfældet. René startede først med at dyrke sport for alvor for ni år siden:

– Jeg havde taget for meget på i vægt. Enten skulle jeg til at spise mindre – og jeg er glad for mad – eller også måtte jeg til at brænde nogle kalorier af. Jeg begyndte at køre monutainbike og blev medlem af klubben i Hareskov, fortæller René om den spæde start.

Men der gik ikke lang tid, før René begyndte at flirte med ekstremsport eller udholdenhedssportsgrene:
– Jeg er deltidsbrandmand, og i 2012 var jeg begyndt at små løbe på løbebånd på stationen. Først deltog jeg i en halvmaraton, og fire uger senere stillede jeg op i Copenhagen Marathon. Jeg vidste ikke helt, hvordan jeg skulle forberede mig på så kort tid, så jeg fandt en bog med et 20 ugers træningsforløb, og så fulgte jeg forløbet for de sidste fire uger. Men det lykkedes mig at gennemføre.

René Leuring begyndte at kunne lide træningen, og han var også med i Berlin Marathon i 2013:
– Men jeg kunne ikke rigtig få træningen til at fungere. Efter et maratonløb opstod hele tiden et vakuum, og så endte det med, at jeg kun fik trænet to-tre gange om ugen. På et tidspunkt stoppede jeg helt med at løbe i et år, men så opdagede jeg facebookgruppen 2860løb, og så fik jeg løbet både 10 og 15 km. Men jeg havde stadig for lange perioder, hvor jeg ikke løb, og så var det, at jeg satte mig målet om at løbe 100 dage i træk uanset, hvordan jeg havde det, eller hvor jeg var. Jeg besluttede mig for at løbe mindst fem kilometer, hastigheden var til gengæld ligegyldig. Nu havde jeg målet, så behøvede jeg ikke længere at diskutere med mig selv, om jeg skulle løbe eller ej.

De første 80 dage var de hårdeste, indrømmer René Leuring, men nu er den daglige løbetur blevet en naturlig del af hverdagen – eller rettere hver eneste dag. Sideløbende med den daglige løbetur løber René både maraton, natteløb på 50 km, ligesom han indenfor det seneste år har deltaget i Fort til Fort-løbet på 66 km fra Dragør og hele vejen rundt om Vestvolden, Gladsaxe Fort og Bagsværd Fort og ud til Charlottenlund: – Selv på de dage løber jeg mine 5 km, så nogle dage byder altså på to løbeture, fortæller René.

Beslutningen om at løbe hver dag betyder, at René Leuring kan komme ud for de mærkeligste ting – særligt på ferieturene, hvor han ikke kender terrænet i forvejen. Vi bad René liste nogle af sine oplevelser op. De var tæt på at kunne fylde en hel bog, men vi har plukket lidt af historierne:

Avoriaz februar 2017
Min søn Oliver og jeg var blevet inviteret af svigerforældrene på skiferie i Avoriaz i Frankrig. Jeg ville løbe hver morgen, inden de andre stod op. Hver eneste gang jeg kommer et nyt sted, bruger jeg en del tid på at se, hvor kan jeg løbe henne. Problemet med Avoriaz er, at det er et skisportssted på toppen af et bjerg, der er kun en vej som er ryddet for sne, og det er vejen derop. Hele byen er dækket af sne, og al transport foregår med hestekane. Og man kan jo ikke løbe i tyk sne. Jeg var nødt til at løbe på vejen ned ad bjerget i 2,5 km og vende rundt og løbe op igen. Det kan man kalde bakketræning, det var vanvittigt hårdt, selv om man, som dagene gik, vænnede sig til det.

En tidlig morgen var der snestorm. Jeg kunne kun se en halv meter frem for mig, alle liftene var lukkede, og snerydningsmaskinerne var sat ind for at sikre, at vejen kunne holdes åben. Et kort øjeblik overvejede jeg at droppe turen, men jeg var tæt på løbetur nr. 100, at jeg pakkede mig godt ind. Det gjorde ondt på kinderne, når de hårde snefnug ramte, og jeg måtte knibe øjnene sammen. Jeg kæmpede mig frem til vejen og begyndte min løbetur ned ad i et meget roligt tempo. Der var meget glat flere steder og jeg skulle hele tiden holde øje med de store maskiner som kørte på fuld drøn for at rydde sne. Jeg kunne ikke helt lade være med at smile, for det var lidt ekstremt, og mændene bag maskinerne må have tænkt: Han er ikke helt rask, ham der! Nå, men det lykkedes at komme igennem løbedag nr. 97, og jeg endte med at blive ret god til at løbe op ad bakker.

Dagligdag med familie
Mange har spurgt, hvordan jeg kan få tid til at løbe hver dag, ofte med den bemærkning, at de ikke selv har tid pga. arbejde, familie osv.
Det handler om at tage sig tid til det og gøre det på en måde, så det påvirker familien så lidt som muligt. Derfor løber jeg tidligt om morgenen på hverdagene. Vækkeuret ringer altid kl 5:30. Konen står op for at gå i bad, jeg tager løbetøj på og går ud ad døren. Seks minutter tager det fra, at uret ringer, til jeg står i mine løbesko. Ca. en halv time senere er jeg hjemme igen. Før i tiden lå jeg altid og ventede på, at Stina var færdig med sit bad. Så samlet set ”koster” det mig max. 20 minutter af min morgen. Kun i weekenden mærker familien lidt til det, for så kan jeg godt sove lidt længere. Indimellem løber jeg før morgenmaden andre gange efter.

Når man løber tidligt, er det vigtigt, at man ikke har alt for mange valg. Derfor lægger jeg fra start en løberute, som er så flad som muligt og med så få lyskryds som muligt, og når man bor på Tinghøjvej, som ligger på toppen af Søborg, er det svært at finde en flad rute, men det er lykkes meget godt. Så jeg løber den samme rute hver evig eneste morgen på hverdagene, jeg har løbet den sammen rute 700-800 gange indtil videre.
Fordelen ved at løbe om morgen en er, at så er det overstået, dvs. jeg skal ikke tænke på løb før dagen efter. Hvis ikke jeg får løbet om morgenen, tænker jeg på det hele tiden, indtil jeg får løbet, hvilket godt kan være lidt stressende, så det er derfor meget sjældent, at jeg ikke løber om morgenen.

Influenza
I starten af mit løbeprojekt røg jeg ind i en ordentlig omgang influenza, høj feber og ondt i alle knogler, ikke ligefrem den mest optimale tilstand for en løbetur. Jeg tog 2 panodiler, ventede en halv time, og så luntede jeg mine 5 km. Det kan bestemt ikke anbefales. Det skal dog siges at jeg de seneste to år stort set ikke har været syg. Jeg har en enkelt gang været lidt sløj, men det forsvandt igen. Jeg bilder mig selv ind, at jeg har fået et stærkere immunforsvar, efter jeg er begyndt at løbe.

Copenhagen Half
Da min søn Oliver var 13 år, sagde han, at han hele den følgende uge ville stå op kl. 5:30 sammen med mig og løbe 5 km. Det var ellers begrænset, hvor meget sport han havde dyrket. Det meste af hans fritid foregår foran skærmen på computeren. Jeg var spændt på, hvor længe han ville holde, men jeg sagde, at det var en aftale.

Næste dag vækkede jeg ham kl. 5:30, og han stod op, tog sit løbetøj på og til min overraskelse, så løb han hele vejen. Det gentog sig de efterfølgende dage. På tredjedagen var hans ben ømme, men han sagde ikke noget, men løb med rundt. Da ugens afslutning nærmede sig, spurgte jeg ham, hvad så nu? Han var klar til at forsætte og det gjorde han så. Dag 50 nærmede sig, og han havde ikke tænkt sig at stoppe foreløbig, så jeg spurgte, om ikke vi skulle løbe et længere løb sammen? F.eks. Copenhagen Half som er en halvmaraton. Det ville selvfølgelig kræve, at vi skulle løbe nogle længere træningsture på 10 til 15 km. Det var han med på.

Træningen gik fint, og Oliver og jeg stod klar ved startlinjen til Copenhagen Half 2018. Jeg var spændt på, om han kunne løbe så langt. Det længste vi havde løbet, var 15 km. Men han løb hele vejen, og det var en stolt far, der sammen med sin nu 14-årige søn kunne krydse målstregen. Det er en af mine største oplevelser i hele mit liv. Det endte med at Oliver fik løbet 147 dage i træk.

René Leuring på sin tidlige morgenløbetur. Denne gang nedad Søborg Hovedgade til ære for fotografen.  Foto: Jan Løfberg.

René Leuring på sin tidlige morgenløbetur. Denne gang nedad Søborg Hovedgade til ære for fotografen.
Foto: Jan Løfberg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top