Information om letbanebyggeriet
letbane-1.jpg
Der kommer også til at bliver trafikgener på Gladsaxe Ringvej. Foto: Peter Kenworthy.
Flere steder langs Ring 3 er byggeriet af den nye letbane mellem Lyngby og Ishøj nu til at tage og føle på

Det betyder også, at naboerne til letbanebyggeriet i højere grad end tidligere har behov for ekstra information om de igangværende og forestående anlægsaktiviteter på strækningen.

I takt med at hovedstadens nye letbane bliver synlig flere steder, stiger behovet for information også hos naboerne til byggeriet. Derfor tilbyder Hovedstadens Letbane nu en række informationer, der gør det muligt for naboer at følge anlægsarbejdet nøje og planlægge dagen, skriver man i en pressemeddelelse.

Som nabo til letbanebyggeriet kan man tilmelde sig de nye infoservice-mails på Hovedstadens Letbanes hjemmeside, dinletbane.dk, under fanen ”Følg Byggeriet” (www.dinletbane.dk/infoservce). Infoservicemailene sendes ud, når nye anlægsaktiviteter finder sted i de kommuner, som man tilmelder sig.

Man kan også holde sig opdateret om anlægsarbejdet i Lyngby-Taarbæk Kommune på kommunens egen side om letbanebyggeriet: www.letbane.ltk.dk
Berørte borgere på adresser tæt ved letbanebyggeriet varsles via SMS ved uforudsete hændelser, f.eks. hvis regler om støj og arbejdstider ikke kan overholdes.

Hovedstadens Letbane har også udarbejdet en række materialer målrettet virksomheder og erhvervsdrivende. De kan hentes her: https://www.dinletbane.dk/virksomheder/

Trafikanter kan finde aktuel trafikinformation via Vejdirektoratets kanaler, primært www.trafikinfo.dk eller via app’en af samme navn.
Samme information findes på Hovedstadens Letbanes hjemmeside under fanen ”Trafikinfo”: www.dinletbane.dk/faa-trafikinfo/

Derudover vil eventuelle forsinkelser og ændringer på vejene også blive nævnt i P4 Trafikradio. Folk, der benytter sig af offentlig transport, kan ligeledes hente information her.

Folk der tager tog, metro eller bus kan hente information om eventuelle ændringer som følge af byggeriet på DOT’s kanaler, www.dinoffentligetransport.dk og Rejseplanen, rejseplanen.dk.
pk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top