Marc vil kickstarte Nybolig
Marc-vil-kickstarte.jpg
Indehaver Marc Gerner sammen med kollega Celene Nybo. Foto: Privat.
Ejendomsmægler Marc Gerner på 30 år står i spidsen for Nybolig Søborg-Dyssegård

Efter i otte år at have vurderet og solgt et hav af boliger som ansat i Søborg i to konkurrerende kæder, er det nu blevet tid for den 30-årige ejendomsmægler Marc Gerner til at stå på helt egne ben. Den 1. maj blev han nemlig indehaver af Nybolig Søborg-Dyssegård.

I forretningen på Søborg Hovedgade 92 fortsætter forretningens to ansatte, sagsbehandler Mette Hansen og ejendomsmægler Celene Nybo, og ambitionen er klar for Marc Gerner, der selv er opvokset i hovedstadsområdet og bor sammen med sin kæreste og barn.

– Det vigtigste er at gøre det så godt som mægler, at kunderne anbefaler os til andre, og det tror jeg, man gør sig fortjent til ved at udvise tillid, skabe tryghed og sikre et godt salg, siger Marc Gerner.

For Marc Gerner er det kæmpestort at blive selvstændig indehaver.

– Det er selvfølgelig et stort ansvar at skulle bære, men det er også indfrielsen af nogle ambitioner, som jeg er sikker på, at vi i forretningen med tiden vil nå sammen. Man kan meget på egen hånd, hvis man har energien og drivet, men som team er vi nu engang stærkest, og det glæder vi os til at bevise over for kunderne, siger den unge indehaver.

Fritiden bruger Marc Gerner med familien og på sin store passion: fodbold.

– Det er afgørende at have et stærkt bagland og en hobby at falde tilbage på i en hektisk hverdag, hvor man taler med mange forskellige mennesker og går dybt ned i sagerne, siger Marc Gerner, som håber, at Søborg og Dyssegårds boligejere vil tage godt imod ham og hans team.
jll

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top