Pigespejdere jubilerede
Pigesejdere.jpg
Det store gruppefoto af Gladsaxe Gruppe. Foto: Privat.
For 65 år siden kom den 100-årige pigespejder-bevægelse til Stengård Kirke, og det er 10 år siden Gladsaxe Gruppe opstod

I år er det 100 år siden pigespejderbevægelsen opstod i Danmark. Det bliver fejret hele året med store og små arrangementer. Det skulle selvfølgelig også fejres til De Grønne Pigespejdere i Gladsaxes sommerafslutning. Derudover var der andre grunde til at flaget vajede højt i flagstangen. Ud over 100-års jubilæet er der to andre jubilæer, der skulle fejres. Det er i år 65 år siden spejderne kom til Stengård Kirke, hvor Gladsaxe Gruppe holder til den dag i dag.

Derudover er det i år ti år siden Gladsaxe Gruppe blev til. Det skete da Stengråd Gruppe og Buddinge Gruppe slog sig sammen, grundet manglende ledere i den ene og få børn i den anden. Dermed blev en stærk og solid spejdergruppe dannet. Gladsaxe Gruppe har nu eksisteret i 10 år og har vokset sig rigtig stor. De er en af Danmarks største Pigespejdergrupper med over 100 medlemmer.

Først bød gruppeleder Louise Moe spejdere og deres familier velkommen. Hvorefter på bedste spejdermaner der blev grillet og spist mad på tæpper på jorden. Snakken gik lystigt mellem forældre, spejdere og ledere. Traditionen tro skulle det store gruppebillede tages.

Efterfølgende blev der delt stjerner ud til flere af spejderlederne. 10, 15 og 20 år som medlem af De Grønne Pigespejdere. Oprykningen fra spire til grønsmutte og fra grønsmutte til tropsspejder kom efter. Her skal pigerne bryde ud af deres gamle enhed og ind i deres nye. Så tog gruppelederen ordet igen og brugte tiden på at fortælle lidt om sommerlejren og fremtiden for gruppen.

Rigtig mange børn kræver også mange ledere, der alle gør et frivilligt arbejde, hvilket fik ekstra klapsalver. Til slut blev der serveret kage til alle i dagens anledninger.

Tre jubilæer blev fejret på samme dag. Foto: Privat.

Tre jubilæer blev fejret på samme dag. Foto: Privat.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top