Dyrere og mere besværligt
Bus-250S-34-19.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Snart stopper 250S med at køre forbi Høje Gladsaxe. Foto: Kaj Bonne.
Prisstigning på metroen vil gøre det dyrere og mere besværligt at komme fra Høje Gladsaxe til byen

Prisen for at køre med de førerløse metrotog stiger, når den nye Cityring åbner. De såkaldte kvalitetstillæg (læs: prisstigninger) fra Metroselskabet vil være på gennemsnitligt en krone per tur. For brugere af rejsekortet vil prisstigningen være på 1,60 kroner.

– Den besluttede løsning baserer sig på en model, hvor kvalitetstillægget opkræves på almindeligt rejsekort med 1,60 kr. i myldretiden og 1,28 kr. uden for myldretiden. På pendlerkort kan adgang til metroen fravælges. Vil man kunne bruge metroen er tillægget fastsat til 80 kroner om måneden. For pendler-kombikortet betaler man ikke et særligt tillæg på forhånd, men der opkræves 1,60 kr. pr. rejse med et loft på max. 80 kr. om måneden, skriver Metroselskabet på deres hjemmeside.

Brugere af Rejsekortet skal desuden være ekstra opmærksomme, når de rejser med metroen, da der skal bruges særlige rejsekortstandere til at tjekke ind og ud.
– Metroens kvalitetstillæg er en lovbunden opgave, som skal indføres, når Cityringen åbner. Indførelsen af tillægget vil alt andet lige betyde, at takstsystemet bliver mindre enkelt, skriver Movia i et politisk dokument fra sidste år.

Ingen 250S i HG
Når Cityringen åbner, stopper hurtigbussen 250S med at køre fra blandt andet Høje Gladsaxe. Hvis man vil til byen fra Høje Gladsaxe, skal man enten tage bus 68 eller 4A, og skifte til Cityringen ved henholdsvis Nuuks Plads eller Nørrebro Station.

I dag tager en morgentur ved en 8.30-tiden fra Høje Gladsaxe til Rådhuspladsen omkring 25 minutter med 250S og koster 20,50 kroner, ifølge rejseplanen.dk.
Samme tur vil, igen ifølge rejseplanen.dk, fra 13. oktober koste 22 kroner og tage omkring 35 minutter med 4A og metroen. Cirka det samme tildsrum som en tur med 68 og metroen.

Hvis man skal til lufthavnen, vil det tage omkring 55 minutter, samt kræve en eller to skift.
pk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top