Et nyt hus for medlemmerne
Petanque_02_34-191.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Der var mange spillere på de våde petanque-baner. I baggrunden Søborgs Petanque Klubs nye klubhus - den tidligere Restautant Bolden. Foto: Kaj Bonne.
Gladsaxe-Hero Boldklub og Søborg Petanque Klub har fået et nyt klubhus på Gladsaxevej

Vejrguderne var i dårligt humør fra morgenstunden i lørdags. Alligevel var der godt gang i babybolden, da 18-20 børn mellem to og fire år mødte op med deres forældre til åbningen af Gladsaxe-Hero Boldklub og Søborg Petanque Klubs nye klubhus på Gladsaxevej lige foran Gladsaxe Stadion. Åbningsdagen igennem var der stribevis af aktiviteter.

Der var spil på samtlige petanquebaner, og i klubhuset var der underholdning med en klovn efter fodbolden. Derefter spillede samtlige Gladsaxe-Heros hold klubkampe på hjemmebane.

Restauratør Ronaldo havde gang i gryder og fadølsanlæg, og der blev tændt op i grillen. Restaurant Ronaldos vil i hverdagen servere dagens ret til meget, meget konkurrencedygtige priser. Som Gladsaxe-Heros formand Per Sundberg: – Det skal være billigere for en familie at spise hos os end at gå på burgerbar.

Rent sportsligt kunne Gladsaxe-Heros 1. hold godt have tænkt sig en bedre sæsonstart i serie 1. Udeholdet FC Rudersdal var på 3-0 efter blot 35 minutter, og det resultat holdt kampen ud.

De ældre Hero-medlemmer indtog straks bordene i klubhuset, mens de unge spillede fodbold på det våde græs. Foto: Kaj Bonne.

De ældre Hero-medlemmer indtog straks bordene i klubhuset, mens de unge spillede fodbold på det våde græs. Foto: Kaj Bonne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top