Annonce
Filmmand fylder 100
Helge-Robbert-Bagsværd-fylder-100-år-15-august-2019.jpg
Helge Robbert Foto: Privat.
Bagsværd-borgeren Helge Robbert har rund fødselsdag i næste uge

Filmproducent, instruktør og direktør Helge Robbert fra Bagsværd fylder 100 år 15. august. I mere end 50 år satte han som en af dansk films Grand Old Men sit præg på oplevelserne på lærredet. Han indledte sin karriere i 1941 som assistent for Alice O’Fredericks og Lau Lauritzen Jr. i de daværende ASA Studier og var med til en række af tidens storfilm og arbejdede sammen med tidens store skuespillere.
Fra 1955 til 1967 var han instruktør ved Laterna Film og Teknisk Film og er blandt andet kendt for dokumentarfilmene Med kongeparret i Thailand (1962 – Kong Frederik og Dronning Ingrid) og Med tronfølgeren i Østen (1962 – Prinsesse Margrethe).
I 1973 startede han eget filmselskab, Prisme Film, og producerede en lang række kortfilm og undervisningsfilm. Efter næsten 55 år i dansk film solgte han i 1994 selskabet til Saga Video og Kortfilm og gik på pension og har siden dyrket sine interesser inden for litteratur, film, kunst og slægtsforskning samt sine seks børnebørn og fem oldebørn.
Dagens fejres i familiens kreds.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top