Fodboldens fantasillioner
AB.jpg
AB’s unge hold viser at man kan vinde kampe på klubånd og gejst. Foto: Peter Kenworthy.
Klubånd, fællesskab og ungdomsspillere kan være vejen frem for klubber som AB, i en tid hvor penge og power players i stigende grad styrer fodbolden

Mange midaldrende og ældre mænd og kvinder her i området er vokset op med fodbold på Gentofte Stadion, Lyngby Stadion og Gladsaxe Stadion. Med lugten af ristede pølser, stanglakrids og fadøl. Med fodboldspillere med mudder på knæene, som man kunne gå ind på banen og klappe på skulderen og få en autograf af efter kampen.

Mange er også kommet i Parken og på Brøndby Stadion, og set en stigende professionalisering af fodbolden, der har givet os lækker fodbold i Champions League, stigende TV-aftaler og himmelhøje spillerlønninger og klubbudgetter.

Spørgsmålet er om fodbolden helt har mistet sin uskyld, efter den nødvendige professionalisering i 1978, indførelsen af Superligaen i 1992, Sky Sports’ milliarder og klubbernes og spillernes tiltagende kommercialisering?
Når nu de store, rige klubber tilsyneladende overtager mere og mere. Når en europæisk superliga, eller en omstrukturering af Champions League på de store klubbers præmisser, måske er på vej. Når flere spillere bliver dømt for skattesnyd i milliardklassen. Når såkaldte ”power players” – topspillere øverst i hierarkiet i de største klubber – sætter deres egen karriere og image over de klubber de spiller for.

Når overraskelserne, og dermed det sportslige grundlag, lidt efter lidt forsvinder ud af turnering efter turnering, hvor pengeklubber som Manchester City, Barcelona, Juventus, Bayern, PSG og FCK sætter sig på pokalerne. Og hvor der tilsyneladende bliver længere og længere mellem sejre til Leicester, Skagen, Cameroun, Herfølge – og ABs pokalsejr og lige-ved-og-næsten-mesterskab i 1999.

Fra Liverpool til Kolding
Denne følelse lå i hvert fald lige for, da 4.000 tilskuere en lørdag i juni jublede over Liverpools sejr over Tottenham i Champions League på en storskærm på Gladsaxe Stadion. Og kun 276 tilskuere så AB Gladsaxe tabe 1-2 til Kolding i 2. division dagen efter.

Omsætningen i 2017/18 sæsonen lå for Liverpool på næsten 4 milliarder kroner, og for Tottenham på lidt over 3 milliarder, ifølge Deloittes Football Money League-opgørelse fra 2019. Omsætningen i AB A/S ligger på samme niveau – bare i millionklassen og ikke i milliardklassen.

I formandens beretning til ABs generalforsamling i marts, sagde hovedformand for AB Ulrik Rasch, at AB er en ”klub for livet”, med udgangspunkt i glæden ved boldspillet og hvor venskaber knyttes på kryds of tværs. Og at det var de frivillige, der var grundstenen i klubben.

ABs nye træner, tidligere U19-træner og talentchef i AB, Patrick Braune, har i hvert fald satset på ungdomsspillerne og sat ord på klubånden i AB. Med en udesejr over Brønshøj i sidste sæsons sidste kamp, i hans første kamp som træner for 2. divisionsholdet, og tre sejre i den nye sæson ser det ud til, at det godt kan lykkes at vinde kampe med klubånd, fællesskab og unge spillere fra egne rækker. Lad os håbe for AB, og for fodbolden mere generelt, at de gode resultater og det gode spil fortsætter.

1 kommentar om “Fodboldens fantasillioner”

  1. God og tankevækkende artikel. Hvis man f.eks. vil vise fodbold på en 75” skærm i et lille værtshus så koster det ca. 65.000kr. om året. På et tidspunkt vender publikum ryggen til dette pengecirkus og søger tilbage til rødderne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top