Gang i svingdøren
AB_-_Avarta_03_12-191.jpg
Yonas Nielsen og Sejou King er udset til at spille vigtige roller på ABs unge hold i denne sæson. Foto: Kaj Bonne.
Tre erfarne spillere fortsætter i AB. Fem spillere stopper i klubben

Der har været en del udskiftninger i AB Gladsaxes trup op til den nye sæson i 2. division vest. Men nu har Niklas Roh­de, samt Seejou King og Yonas Nielsen, der begge kom til AB sidste sommer, skrevet under på nye kontrakter der gør at de også er at finde i Gladsaxe i næste sæson.
– Med Nichlas Rohde får vi masser af erfaring. Nichlas har prøvet ting på et højere niveau end vi er på lige nu, og det er gavnligt i vores trup med unge spillere. Rohde er den spiller med flest førsteholdskampe i truppen, udtaler AB-træner Patrick Braune.
Seejou King er en spiller som hurtigt tager ansvar og sætter positiv og ambitiøs stemning til træning og kamp. Hans hurtige antrit og skarpe indlæg gør ham til en dygtig offensiv back, som vi forventer mange modstandere får svært ved at lukke ned, skriver man på klubbens hjemmeside om backen, der spillede 23 kampe og var en vigtig del af holdet sidste sæson.
– Yonas er en angriber med stor fysik, som til enhver tid kan holde ethvert stærkt jysk forsvar beskæftiget. Jeg tror at Yonas bliver et vigtigt aktiv for os i den nye sæson, fortæller Patrick Braune om angriberen, der scorede seks mål i den forgangne sæson.
Også midtbanespilleren Daniel Warmbach, der er et produkt af talentarbejdet i AB, skrev tidligere på sommeren under på en ny kontrakt med akademikerne. Offensivspilleren Karim El Haddouchi, der har været i AB som ungdomsspiller, er desuden ny mand hos uglerne.
Og så har AB lige hentet offensivspilleren Jonathan Dahl Bagger fra FC Midtjyllands U19-hold, defensivspilleren Jonathan Kjær fra OB’s U19-hold og kanten Oussama Djafer-Bey fra franske Jeanne d’arc de Drancy.
Samtidigt siger AB farvel til fem andre spillere: Rasmus Tangvig, Philip Olsen, Sebastian Elvang, Armend Aslani og Simon Stage.
Ifølge AB-træner Patrick Braune er holdet dermed ved at være på plads, selvom han ikke helt vil udelukke, at der kan komme flere spillere til.
– Der kommer måske en eller to mere, hvis vi føler at det er det rigtige, fortæller Patrick Braune.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top