Gør et kup til Mørkhøj Bazar
Lørdag den 31. august kan du købe og sælge på Seniorcenter Rosenlunds parkeringsplads

Du kan sælge og købe, alt du vil, bare prisen er den rigtige. Gamle bøger, ting og sager, tøj, legetøj, møbler, køkkengrej, porcelæn, billeder, malerier, dukker og biler.

Mørkhøj Bazar giver dig mulighed for kvit og frit at komme og sælge de ting, som du ikke længere har brug for, og som du synes trænger til at skifte ejer.

Muligheden kan du benytte dig af lørdag den 31. august, hvor basaren er åben mellem klokken 10 og 14 på området ved Seniorcenter Rosenlund parkeringsplads.

Seniorcenter Rosenlund stiller gratis borde til rådighed til dig, der gerne vil deltage og sælge ting og sager på basaren. Bordet skal du reservere hos Anne Low Kildeager senest kl. 12 dagen før basaren begynder. Det gør du på tlf. 39 57 43 03 eller anloki@gladsaxe.dk. Har du lyst til at give en hånd med at stable Mørkhøj Bazar på benene, tager Seniorcenter Rosenlund glædeligt imod den. Det gør du ved at kontakte aktivitetsmedarbejder Marianne Odgaard på tlf. 39 57 45 00 eller marodg@gladsaxe.dk.

Kan du ikke deltage i basaren lørdag den 31. august, så frygt ej. Lørdag den 28. september åbner basaren nemlig igen i samme tidsrum fra kl. 10 til 14.

Bliver du bidt af en gal kræmmer til basaren, kan du få stillet din sult for gode kup igen i det nye år. Planen er nemlig at afholde en basar hver den sidste lørdag i månederne maj, juni, august og september.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top