Annonce
Lokalt opgør i padel tennis
Padel-tennis.jpg
Deltagerne i den første padelkamp i Gladsaxe. Foto: Privat
Den første officielle padelkamp mellem to tennisklubber i Gladsaxe var en succes

Padel er en sport på vej frem. Flere og flere som tager sporten til sig. I Danmark er padel en forholdsvis ny sportsgren, men i Spanien er den større end normal tennis, og den er også stor i Sverige.

Gladsaxe har en udendørs padelbane, som ligger ved siden af Gladsaxe Tennisklub ved Gladsaxe Stadion. Den fungerer som vandreservoir ved skybrud for at afhjælpe, når der falder store mængder, og når det er tørvejr kan den bruges som padelbane.

– Gladsaxe Tennisklub og Bagsværd Tennisklub deler tiderne på banen imellem sig. Derudover kan banen lejes online af “ikke-medlemmer”, hvis klubberne ikke har booket banen, fortæller Thomas Dusgaard fra Bagvsærd Tennisklub.

For nylig spillede de to klubber en klubkamp i padel. Hver klub stillede op med fire par. Der blev spillet 16 kampe af i alt af 15 minutters varighed. Alle kampe talte i det samlede regnskab. Der var mange præmier på højkant fra flere sponsorer.

Bagsværd Tennisklub kunne hive sig ud af det nervepirrende opgør, som først blev afgjort i sidste kamp. Alt i alt en vellykket dag for de to tennisklubber, som kun er kommet tættere på hinanden efter det vellykkede arrangement i denne nye sportsgren, som er ved at få vind i sejlene i Danmark.

Jll

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top