Annonce
Ny isenkræmmer på toppen af Søborg
Isenkræmmer.jpg
Der er masser af åbningstilbud hos Søborg Isenkram. Foto: Peter Kenworthy.
Søborg Isenkram åbnede sidste tirsdag på hjørnet af Søborg Torv

For ikke så lang tid siden kunne man købe tøj til børn og teenagere. Så var der grønthandler. Og nu har Søborg Isenkram slået dørene op på Søborg Hovedgade 119.
– Det er en rigtig god gammeldags isenkram med det hele. Søm og skruer i posepak, håndværktøj, pærer og batterier, glas og porcelæn til husbehov, gryder og pander, byens største udvalg i køkkenudstyr, kæmpe udvalg i el-artikler, stort udvalg til badeværelset, støvsugerposer til alle husholdningsmodeller, ting til hus og have, altankasser med meget mere, fortæller ejeren Jan Grønning.
Der er ingen dyre designer- og mærkevarer, til gengæld er alt til fornuftige priser, tilføjer han.
Hans far var isenkræmmer, og selv blev han udlært fra 1978 og selvstændig i 1988. Han har i dag butik på Tagensvej 187, der dog efterhånden bliver flyttet til Søborg.
– Jeg elsker kontakten med kunderne. Man er altid velkommen til en sludder eller vejledning og gode råd, som det kan være svært at få i et byggemarked eller en kædebutik. Man bør støtte de lokale butikker, siger Jan Grønning.
Lige nu har Søborg Isenkram en masse åbningstilbud.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top