Ny legeplads
Ny-legeplads.jpg
Det går ikke stille for sig på Gladsaxe Privatskoles nye legeplads. Foto: Privat.
Torsdag fejrede Gladsaxe Privatskole fødselsdag med indvielsen af en ny legeplads

Fejringen af 63 års fødselsdag på Gladsaxe Privatskole blev slået sammen med indvielsen af skolens nye legeplads, som stod færdig lige inden sommerferiestart.
Legepladsen blev indviet med flag og røde bånd, som blev klippet over af Tilde, som er skolestarter i år.

Efter båndet var klippet over, indtog eleverne legepladsen under stor jubel, indtil de hørte en velkendt klokke i det fjerne, som antydede, at isbilen var på vej.
Der var stor begejstring, da en bakkede ind på skolens område, hvor alle fik sig en dejlig is i forbindelse med fejring af dagen.

Legepladsen er hurtigt blevet et naturligt samlingspunkt både i skoletid og SFO-tid, hvor børnene leger på tværs af alder og klasse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top