Annonce
Tarantino reviderer historien
Bibliografen-uge-33.jpg

Brad Pitt and Leonardo DiCaprio star in ONCE UPON TIME IN HOLLYWOOD.

Brad Pitt og Leonardo DiCaprio i Quentin Tarantinos i ”Once Upon A Time In… Hollywood”. Foto: Sony/SF Studios.
Også en historie i Bibliografen om et kor, der starter på stampubben og ender med udsolgte stadionkoncerter

Først på programmet er det hyggelige komedie-drama, ”Fisherman’s Friends”, der er baseret på den sande historie om koret, der gik fra at optræde på stampubben til udsolgte stadionkoncerter. Korets repertoire består af traditionelle sømandsviser, og da de tilfældigvis møder manageren Danny, går det stærkt. Danny overbevises dog ikke kun af musikken; nej, det behagelige liv i den lille søvnige fiskerby i Cornwall har også sin charme. Især da han får øjnene op for den søde Alwyn, der får ham til at se livet i et nyt perspektiv.

Med ”Once Upon A Time In… Hollywood” tager Tarantino favntag med Hollywoods glorificerede historie og giver publikum en hvad nu hvis-fortælling ud over det sædvanlige. Filmen foregår hen over sommeren i 1969. Hippie-idealerne ville få det endelige nådestød i december samme år på Altamont-festivalen, og men her er Hollywood fuld af glamourøse fester, afdankede filmstjerner, cool replikker, endnu mere cool stuntmænd, musik samt Manson-familiens altoverskyggende og depraverede verdenssyn.

Tarantino skåner heller ikke denne gang sit publikum; vold og humor går altid hånd i hånd i Quentins univers. Det er dog alligevel, som om han har fundet en vis optimisme efter de benhårde og kyniske film, ”Django Unchained” og ”The Hateful Eight”. Tarantino vil også med ”Once Upon A Time In… Hollywood” fremstå som en hård nyser, men romantikeren i ham står på spring, så snart muligheden byder sig.

Både ”Fisherman’s Friends” og ”Once Upon A Time In… Hollywood” har premiere i Bibliografen torsdag 15. august.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top