Annonce
Vrede fugle og skrappe damer
Bibliografen-uge-32.jpg

POMS_0875.RAF

Diane Keaton i spidsen for truppen i ”Poms”. Foto: UIP.
Angry Birds 2 er på lærredet, ligesom Diane Keaton er det i en komedie

Opfølgeren ”Angry Birds 2” har, som den første film i rækken, de hysterisk vrede fugle og de øffende grønne grise i centrum. I denne omgang lægger herskeren af de grønne grise skumle planer om en grusom hævn over de hidsige fugle. Det hele går selvfølgelig fuldstændigt over gevind, og snart bryder krigen mellem de to parter ud på ny.
Har man brug for et godt grin og en vedkommende historie, er ”Poms” med Diane Keaton i hovedrollen ikke til at komme udenom. I filmen beslutter Martha sig for at flytte i bofællesskab med en flok andre pensionister. Egentlig vil hun bare være lidt i fred, men snart møder hun en række festlige kvinder, som deler hendes hemmelige passion; cheerleading!
Ud over Diane Keaton ses ældre, stærke kvinder som Jacki Weaver, Rita Pearlman, Pam Grier i bærende roller. De gør sammen ”Poms” til filmen, man simpelthen må se, hvis man skal bruge inspiration til at opfylde sine drømme.
Sidst men ikke mindst er der ”Scary Stories to Tell in the Dark”, som er baseret på den legendariske bogserie af Alvin Schwartz. Fortællingerne har skræmt mange teenagelæsere verden over, og nu er det derfor biografpublikummets tur. Nordmanden André Øvredal står bag kameraet på filmen om en gruppe unge i den lille by, Mill Valley, der finder en bog med gyserhistorier. Der er bare ét lille problem, fortællingerne begynder at blive til virkelighed, når de læses op!
Ovenstående film har alle premiere i Bibliografen torsdag 8. august.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top