2860 er Udkantsdanmark
I forbindelse med et ferieophold i Skagen i september 2019 opdagede jeg, at hvis man bor i postnummer 2860 og ikke i postnummer 9990, ja så bor man åbenbart i Udkantsdanmark.

Af Henning Riecke, Kagsåvej 117

I forbindelse med et ferieophold i Skagen i september 2019 opdagede jeg, at hvis man bor i postnummer 2860 og ikke i postnummer 9990, ja så bor man åbenbart i Udkantsdanmark. I 2860 er det ikke ret mange steder man har fiberforbindelse til internet eller tv. Ved henvendelse til diverse udbydere, lyder svaret “desværre, det er ikke muligt, da vi ikke kan leje os ind på fiber i dit område”.

I Skagen lægges fiber i øjeblikket over hele byen såvel ved helårsboliger som ved boliger, der kun benyttes i sommerperioderne. Det vil sige, at husejere kan købe tilslutning.

Hvornår kommer der fiber i vores del af Udkantsdanmark?

Svaret blæser i vinden, hvis man spørger, selv om det måske er vindstille.

Med venlig hilsen
en sur Gladsaxeborger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top