Amerikansk Fodbold i Gladsaxe
Mermaid-Bowl-Foto-Per-Falkeborg.jpg
Det afgørende spark i sidste års Mermaid Bowl, der sikrede Copenhagen Towers en smal sejr få minutter før tid. Foto: Per Falkeborg.
Lørdag spilles det danske svar på Super Bowl på Gladsaxe Stadion

AB scorer mange mål på hjemmebane for tiden. På lørdag kan man forvente touch-downs, når der afholdes Mermaid Bowl på Gladsaxe Stadion – den danske version af amerikansk fodbolds Super Bowl.

Kampen spilles klokken 16 mellem Copenhagen Towers, der har vundet Mermaid Bowl otte gange, og Triangle Razorbacks fra Vejle, der har vundet syv gange. Sidste år spillede de to hold en medrivende finale, som Towers vandt med et enkelt point.

Over 400 børn deltager inden Mermaid Bowl i et ungdomsstævne for U10, U12 og U14-spillere fra klokken 9.30.

Finalen er gratis for alle borgere i Gladsaxe, mod forevisning af sygesikringskort. pk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top