- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Bagsværd-forfatter vil nedbryde tabuer

Der indløb 239 bidrag, da Grundtvigsk Forum udskrev en litteraturkonkurrence, hvor teksterne skulle målrettes til de 3-6-årige. Der var kun et krav til bidragsyderne: En LGBT-person skulle optræde i historien.

Da juryen havde gjort regnebrættet op, endte 48-årige Anne Sofie Allermanns ”En fin sten” som vinder af den store konkurrence. Juryen, der bestod af forfatteren Kim Fupz Aakeson, illustrator og børnebogsforfatter Cato Thau-Jensen og redaktør ved Gyldendal, Sanne Paustian Billesbølle, gav følgende begrundelse for valget af Anne Sofies fine bidrag: – Verden er ikke altid, som den ser ud. En pingvin kan vise sig at være en søløve eller måske en haj. Ligesom en lille pige kan vise sig at gemme på en dreng indeni. Og ”En fin sten” kan vise sig at være en børnelitterær perle.

Præmieoverrækkelsen fandt sted i Vartov i København den 14. august i forbindelse med Copenhagen Pride. Anne Sofie Allermann fra Bagsværd var blandt de tre nominerede, men vidste faktisk godt, at hun havde vundet:
– Jeg fik det at vide sidst i juni. Telefonen ringede, da jeg gik og plukkede jordbær, fortæller vinderen.

– Det sværeste var så at skulle holde på hemmeligheden i så lang tid, men jeg kunne jo bare nøjes med at sige, at jeg var nomineret.
”En fin sten” har sit udspring i en virkelig hændelse. En af min mosters bekendte viste mig en sten, der lignede tre forskellige dyr alt efter, hvorledes stenen blev vendt. Den idé arbejde Anne Sofie Allermann så videre med, og historien var så godt som skrevet, da konkurrencen blev udskrevet i februar:
– Jeg skulle bare twiste historien en lille smule. Jeg havde kredset om LBGT-temaet i et stykke tid. Jeg kan spejle mig i problemstillingen, fordi jeg selv har oplevet ikke at blive mødt, som den jeg er. Vi skal stoppe med at definere hinanden. Andre skal ikke fortælle os, hvem vi er.

Selvmord
Anne Sofie Allermann debuterede for kort tid siden som børnebogsforfatter på ABC Forlag med ”Hvorfor hedder jeg Ivan?”

– Jeg startede med at skrive på en stemning eller en slags dagdrøm, og pludselig havde jeg skrevet en børnebog om selvmord. Det er jo nok fordi, at min far begik selvmord, da jeg var otte år, og jeg først fik bearbejdet hændelsen, efter at jeg blev voksen. Ivan går med en skyldfølelse, som jeg kender så godt. Det er en trist historie. Den er nænsomt og blidt fortalt, siger Anne Sofie Allermann.

I Anne Sofies familie var faderens selvmord tabu: – Da det skete, havde min mormor besøg fra USA, og gæsterne skulle ikke havde ødelagt deres ferie. Min mor talte kun lidt om det, og da jeg var 17 år, fik jeg et sammenbrud og har siden lidt af angst og depressioner.

Som ung ville Anne Sofie helst beskæftige sig med kreative fag, gerne noget med billedkunst. Hun gik på kunstskole, men føjede sig for familiens ønske om at få en ”rigtig” uddannelse: – Jeg blev arkitekt, for det var det, der var tættest på det kreative.

Efterhånden tog billedkunsten over. Anne Sofie malede akvareller og arbejdede med grafik; underviste på FOF og var med i Åbne Atelierdøre.

Langsomt begyndte ordene at tage over: – Jeg ser ikke den store modsætning mellem det at male eller skrive. Det er to forskellige udtryksformer, men teknikken er den samme. Om du arbejder med billeder eller ord, så er der for mig tale om at åbne kanalerne, søge ind i det ubekendte rum og komme i en flowtilstand. Jeg henter inspiration i mine drømme, siger Anne Sofie Allermann.
Kan du huske dine drømme?

– Ja da – og jeg er mægtigt underholdt! Så jeg løber ikke tør for ideer.

Ved at blive en bog
”En fin sten” er ikke blevet til en bog – endnu. Ideoplægget er der jo i form af vinderteksten: – Da jeg forelagde ABC Forlag oplægget, var de overhovedet ikke interesserede. Men da jeg vandt konkurrencen, var de fyr og flamme for at skrive kontrakt, siger Anne Sofie Allermann.

Om ”En fin sten” sagde juryen endvidere: – For hver gennemlæsning af vinderteksten forvandler ”En fin sten” sig mere og mere til en poetisk perle. Teksten fremstår helt enkel med få ord, men bag disse ord gemmer der sig en tyngde og en stemning, der fylder på papiret. Der er mere i ”En fin sten” end øjet umiddelbart ser. Og ”En fin sten” rører os. Alt afhænger af øjet der ser.

Men man kan ændre sit perspektiv på verden ved at flytte sig. Med få subtile virkemidler demonstrerer vinderteksten netop dette i et sprog og i et univers som et barn i målgruppen kan gribe og forstå.

Anne Sofie Allermann er sikker på, at ”En fin sten” nok skal ende med at blive en bog. Hun glæder sig hver dag til at sætte sig til tasteturet. Og skulle der være en skole i Gladsaxe Kommune, der vil have besøg af hende, så er hun parat til at stille op:
– Jeg vil meget gerne være med til at nedbryde tabuer, for dem har jeg levet under i store dele af mit liv.