Blixen Klub til Gladsaxe
Klub for kvinder med fællesskab, inspiration og netværk i centrum, starter nu i Gladsaxe

Gentofte startede i 2015 en Blixen Klub, der blev en kæmpe succes. Nu er det Gladsaxes tur.

Blixen Klub i Gladsaxe er en klub for kvinder i alderen 60+, hvor fællesskab, inspiration og netværk er essentielt og hvor alle har forskellige baggrunde – livserfaringer, arbejdsliv, familieliv.

Klubben er inspireret af Karen Blixen, hvis værdier var stolthed, handlekraft, spiritualitet og fantasi.

Klubben mødes tirsdage i lige uger klokken 10-12. Det er en selvstyrende netværks gruppe, og medlemskab koster ikke noget. Medlemmer er medbestemmende i forhold til hvad programmet skal bestå af – foredrag, udflugter eller andre aktiviteter. Medlemmerne betaler 20 kroner per gang for kaffe og brød plus eventuelle tillæg til udflugter.

Hvis du vil tilmelde dig, skal du henvende dig til Joan Hansen på telefon 20 66 18 57 / e-mail: nougatmus@gmail.com, eller ældrekonsulent i Gladsaxe Kommune, Ea Lykke Elsborg, på sofeel@gladsaxe.dk / 39 57 55 43. Læs mere på blixenklub.dk.
pk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top