Børnehuse i kunstens tegn
Mørkhøjs børnehuse laver projekt i samarbejde med kunstmuseets Louisianas Børnehus

300 børn, samt forældre og pædagoger fra alle seks børnehuse i Mørkhøj er lige nu involveret i et omfattende projekt i samarbejde med kunstmuseets Louisianas Børnehus.

– Vores mål med projektet er, at kunst bliver en naturlig del af børnenes hverdag og en integreret del af børnehusenes profil. Vi har gennem flere år set, hvordan kunstnerisk aktivitet udvikler børn på mange områder, lige fra sproglige færdigheder, til motorik og sociale færdigheder. Derudover ser vi også, at det styrker fællesskaber på tværs af kultur og sprog, siger Marianne Milbo, der er områdeleder for områdeinstitutionen Mørkhøj/Enghavegård.

Konkret består projektet i, at børn, pædagoger og forældre på Louisiana skal opleve kunst og øve sig i at observere og se detaljer. Derudover skal de selv være udøvende og både tegne, male og arbejde i ler.

Ud over at alle børnene skal på tur til kunstmuseet Louisiana, besøger alle pædagogerne Louisiana, og også forældrene bliver tilbudt at komme en tur til Louisiana.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top