Det går jo godt, så hvad skal man bruge en a-kasse til?
Gladsaxebladet.dk-Ca.dk_.jpeg
SPONSORERET INDHOLD: Uanset om man er akademiker eller ej, så er jobsituationen i Danmark god lige i øjeblikket. Hvorfor så være medlem af en a-kasse, og er det overhovedet en god idé?

I denne artikel kigger vi nærmere på, hvilke fordele og ulemper der er ved medlemskab af en a-kasse. Kan det betale sig, og er det ligegyldigt, hvilken en man vælger? I artiklen kommer vi ind på de forskellige ydelser, som a-kasser har ansvaret for at udbetale, samt hvad kravene for at modtage disse er.

Med hvad er en a-kasse egentlig? A-kasse er en forkortelse af arbejdsløshedskasse, hvis primære formål er økonomisk understøttelse af sine medlemmer ved lediggang. Ud over at have ansvaret for udbetaling af dagpenge, står a-kasser også for opgaver som udbetaling af efterløn, ferie- og sygedagpenge samt barsels- og forældreorlov.

Mere end blot dagpenge
Hovedparten af de a-kasser som findes i Danmark tilbyder også en række andre ting end økonomisk tryghed. Tilbuddene varierer selvfølgelig en del fra a-kasse til a-kasse, men nedenfor har vi samlet nogle tilbud, som du typisk kan finde hos en a-kasse for højtuddannede:

● Kurser i at skrive ansøgninger og CV
● Karriererådgivning og målsætningsøvelser
● Træning i at gå til jobsamtaler
● Webinarer, podcasts og arrangementer, der kan styrke din karriere
● Netværksmøder og sociale arrangementer

I 2019 ligger den højeste dagpengesats på 18.866 kr. om måneden, og har du haft et job som højtlønnet akademiker, er det selvfølgelig ikke meget at leve for. Du kan modtage dagpenge i op til to år ad gangen, hvorefter du skal optjene retten til at få dagpenge igen.

Lønsikring
En a-kasse for akademikere tilbyder dog typisk en såkaldt lønsikring, hvor man kan sikre sig yderligere økonomisk mod et lidt højere kontingent. Nogle a-kasser tilbyder helt op til 90 % af din løn, hvis du går hen og bliver ledig. Har du månedlige udgifter og forpligtelser, som ligger langt over de ca. 19.000 kroner, som den højeste dagpengesats ligger på, vil en lønsikring derfor være en god idé.

Kan alle blive medlem?
Alle danske statsborgere kan blive medlem af en a-kasse. Det eneste det kræver er, at du betaler et kontingent og bliver ved med at være medlem, for så kan du nemlig optjene retten til dagpenge.

Mange har dog den opfattelse, at en a-kasse kun er for folk i arbejde eller inden for et specielt fag. Denne fejlagtige antagelse skyldes sikkert, at a-kasser typisk hører sammen med en fagforening. Både lønmodtagere, selvstændige og studerende kan være medlem af en a-kasse. Om du er arbejdsløs eller har et job betyder heller ikke noget, når du melder dig ind i en a-kasse.
For at kunne få dagpenge skal du have været medlem af en a-kasse i min. 1 år. Der findes også en række andre regler, som du anbefales at undersøge, før du melder dig ind i en a-kasse. Sidst men ikke mindst skal du for at kunne modtage dagpenge være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top