Fint skal det være i Bibliografen
DowntonAbbeyg.jpg

4127_D006_00013-00014_R_COMPJim Carter stars as Charles Carson in DOWNTON ABBEY, a Focus Features release. Credit: Jaap Buitendijk / Focus Features

Jim Carter som den pligtopfyldende Mr. Carson i ”Downton Abbey”. Foto: UIP
Herskab, tjenestefolk, gæs og crossfit på det store lærred

For kendere af tv-serien, ”Downton Abbey”, behøver den nye spillefilm ingen nærmere præsentation. For os andre er året 1927, og såvel herskab som tjenestefolk forbereder fornemt besøg hos slægten Crawley.

Den royale familie har nemlig varslet sin ankomst, og bølgerne går højt i bestræbelserne på at forberede begivenheden. Som altid er ingen problemer for små til at skabe intrige, og med Maggie Smith og Imelda Staunton i absolut topform slår replikkerne gnister på den helt umiskendeligt britiske facon.

Mindre højtravende er ”Mugge og vejfesten”, WulffMorgenthalers komedie om Mugge, der må finde nye sider af sig selv, da hans mor er blevet forelsket i den ulidelige crossfit-træner Pierre og derfor vil skilles fra Mugges far. Ikke på Mugges vagt! Han beslutter sig for at bruge den årlige vejfest til at bringe sine forældre sammen igen. Men hvad hvis vejfesten aflyses?

Ovenstående film har premiere i Bibliografen torsdag 26. september.

Wikke og Rasmussen er tilbage med deres skøre humor i ”Gooseboy”, der har forpremiere i Bibliografen på lørdag. Viggo, der lever og ånder for spilverdenen, får sig en overraskelse, da en talende gås nødlander på altanen. Sammen kommer de to nye venner på en forunderlig rejse, der viser sig langt mere krævende end Viggo nogensinde havde forestillet sig!

En magisk eftermiddag med skøn musik går publikum også i møde, når Bibliografen præsenterer et herligt gensyn med en af dansk films store klassikere, ”Mød mig på Cassiopeia”. Denne dag indledes filmen med et foredrag om Kai Normann Andersen præsenteret af PH Duoen, der består af foredragsholder og tidligere museumsinspektør, Per Karlsson og kirke- og jazzsanger Helene Gerup.

Filmen vises i samarbejde med Cinemateket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top