Husk at lukke vinduerne
Indbrudstyv-COLOURBOX12324660.jpg
Der er mange indbrud i Gladsaxe for tiden. Så man skal huske at holde sine vinduer lukket og tage sine forbehold. Foto: Colourbox.
Indbrudstyv var på vej ind gennem vinduessprække hos 76-årige Jonna

Gladsaxe Bladet har i de seneste måneder rapporteret om, at Gladsaxe Kommune topper listen over kommuner med flest indbrud i forhold til antal husstande. Desuden er antallet af indbrud i Gladsaxe de to første kvartaler af 2019 næsten fordoblet, stik modsat tendensen på landsplan.

Men en ting er tal og statistikker. Langt mere ubehageligt er det selv at blive udsat for indbrud eller indbrudsforsøg – ikke mindst når man er hjemme.
Det var hvad der skete for Jonna på 76 år, der bor på Kålmarken lige ved PET.

Klokken halv fire, lørdag nat for halvanden uge siden, lå hun i sin seng og sov, men vågnede ved at en indbrudstyv forsøgte at åbne hasperne på et vindue der stod en centimeter åben.

– Jeg fik et chok. Det var en meget grim oplevelse, og jeg vil gerne advare andre og anbefale, at de skal være opmærksomme på ikke at sove med åbne vinduer, siger Jonna.
Jonna fortæller at hun har haft indbrud i sit hjem tre gange i de 20 år hun har boet på Kålmarken. Fjerde gang var derfor til dels lykkens gang, da tyven måtte stikke halen mellem benene med uforrettet sag.

Alligevel føler Jonna sig ikke på ingen måde tryg, og tør dårligt lægge sig til at sove efter hændelsen, tilføjer hun. Også fordi hun gentagende gange har oplevet, at der bliver ringet på døren om aftenen, men at der ikke er nogen ved døren når hun åbner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top