KU Gladsaxe genopstået
Gladsaxe-KU.jpg
Konservativ Ungdom i Gladsaxes nye bestyrelse. Foto: Privat.
Rebecca Plomin er valgt som ny formand i Konservativ Ungdom i Gladsaxe

Der er netop holdt ekstraordinær generalforsamling i Konservative Ungdom i Gladsaxe, hvor foreningen efter flere år i dvale er genopstået med en ny bestyrelse.
Foreningen er efter eget udsagn på vej mod nye tider og fortæller at man ser frem til at starte arbejdet i ungdomspartiet.

I spidsen for den nye bestyrelse er Rebecca Plomin, som flyttede til Gladsaxe i november sidste år. Næstformand er Henry Møller, der bor på P.O. Pedersen-kollegiet.
Som formand er der mange ting at tage fat på, men den nye formand har alligevel et klart mål.

– Jeg glæder mig super-meget til at genstarte en så spændende lokalforening som Gladsaxe KU er, da det har været en af de største og mest indflydelsesrige foreninger for blot få år siden. Der er et kæmpe potentiale i ungdomslivet i Gladsaxe og vi glæder os derfor meget til at komme rigtigt i gang med at sprede det konservative budskab, sådan at vi kan få engageret de unge i Gladsaxe, til at lægge en indsats i lokalforeningsmiljøet. Vi glæder os også samtidigt over at havde fået nogle lokaler, sådan at der kan holdes arrangementer på fast basis, fortæller Rebecca Plomin.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top