Lad tallene tale for sig selv
Den 12. november skal Økonomiudvalget drøfte en analyse af, hvad Gladsaxe Kommune betaler for håndværkerydelser

Af Trine Græse, borgmester

Den 12. november skal Økonomiudvalget drøfte en analyse af, hvad Gladsaxe Kommune betaler for håndværkerydelser. For jeg er selvfølgelig enig med Martin Skou Heidemann (V) i, at ingen har interesse i, at vi som kommune betaler mere for vores ydelser, end de er værd. Men indtil jeg har set analysen, vil jeg være varsom med at konkludere på resultaterne.

I stedet synes jeg, at vi skal lade tallene tale for sig selv. Og hvis det viser sig, at der er noget, der skal ændres, så gør vi det. Men mit udgangspunkt er tillid – tillid til, at vi har dygtige medarbejdere, der køber ind med fornuft og omtanke, og at vores lokale håndværkere er hårdtarbejdende og ærlige mennesker, der prissætter deres opgaver efter, hvad de er værd.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top