Livredder for en dag
Livredderkursus for børn i efterårsferien i Gladsaxe- og Bagsværd Svømmehal

I efterårsferien er livredderne klar med leg og læring, når børn kan deltage i livredningsaktiviteter i både Gladsaxe- og Bagsværd Svømmehal. Børnene skal rundt i hold sammen med en livredder, hvor de skal være opmærksomme på blinde vinkler i svømmehallen, spotte en ulykke, svømme ud og hente en dukke i vandet og prøve at give hjertemassage og kunstigt åndedræt.

Alle børn, der deltager får en lille præmie og et diplom for at have gennemført og kan så kalde sig livredderassistenter. Alle kan være med – og mindre børn kan deltage med mor eller far.

Gladsaxe Svømmehal:
Mandag den 14. og tirsdag den 15. oktober kl. 10.00.
Bagsværd Svømmehal:
Torsdag den 17. og fredag den 18. oktober kl. 10.00.

Husk at være klar i svømmehallen på starttidspunktet. En børnebillet koster 10 kr. hele efterårsferien i begge svømmehaller.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top