Mød ”seje mor”
Monica Lylloff besøger DH-Gladsaxe og fortæller om at være pårørende til børn med handicap

Tirsdag den 8. oktober afholder Danske Handicaporganisationer i Gladsaxe et offentligt møde med Monica Lylloff. Det foregår fra kl. 19 i Caféen i Træningscenter Gladsaxe, Kildegården.

Monica Lylloff er mor til 3 børn med særlige behov. Hun udgav sin meget roste bog ”Seje mor” om dette emne først på året. Bogen har været med til at øge fokus på situationen i de familier, der har børn med handicap, og de helt særlige udfordringer, som lægger pres på familierne.

Monica Lylloff har blandt andet også været en af initiativtagerne til gruppen ”Bak op om de pårørende til handicap og psykisk sårbarhed”, der startede som en Facebookgruppe. I dag har gruppen mere end 17.000 medlemmer. Det er også den bevægelse, der står bag kampagnen #enmillionstemmer, der blandt andet fik sat fokus på, at mennesker med handicap og deres pårørende udgør en vigtig faktor i dansk politik.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top