Seniorcenter fylder rundt
Bakkegården-01-38-19.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Centerleder på Bakkegården, Mette Thoms, fortalte fødselsdagsgæsterne at selv om Bakkegården har 50 år på bagen, er det et sted der hele tiden udvikler sig. Foto: Kaj Bonne.
Bakkegården fejrede 50-års fødselsdag med gaver, sang og kage

Seniorcenter Bakkegården blev bygget i 1969, hvor den nedbrændte gård Bakkegården havde ligget. Det var også året hvor Apollo 11 landede på månen, Woodstock-festivalen fandt sted og Danmark, som det første land i verden, frigav billedpornografien.

50 år er ingen alder på Bakkegården. Den runde fødselsdag blev fejret af et par hundrede beboere og gæster, hvoraf mange var ældre end fødselaren. Der var alt fra flag, kage og hurraråb til borgmestertale, og Bakkegårdskoret og GG kor sørgede for det musikalske indslag, med sangene I Danmark er jeg født og Nu er jord og himmel stille.
Borgmester Trine Græse (A) havde desuden en gave på 5000 kroner med, der skulle bruges til træfigurer af Bakkegårdens nye får, som børnebørn og andre barnlige sjæle vil kunne klatre i.

Bakkegårdens motto er ”at skabe et hjem, hvor livet er værd at leve”, blandt andet gennem ”kærlige relationer”. Bakkegården har 107 plejeboliger fordelt på syv bolig- og spisefællesskaber, samt alt fra får, katte og kaniner, til kunstferniseringer, træningsmuligheder, haver og værksted.I Bakkegårdens strategiske aftale for 2019, skriver man blandt andet at centeret arbejder på at videreudvikle det faglige niveau og inddrage beboerne og familier i videreudviklingen af tilbuddene.

– For Bakkegården har altid været et sted, hvor man har udviklet hele tiden, fortalte centerleder Mette Thoms fødselsdagsgæsterne. I tilsynsrapporten for Bakkegården fra 2018, karakteriseres forholdene på seniorcenteret som ”meget tilfredsstillende”, og beboerne som værende tilfredse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top