Små sportsfolk
Børnehaveklassedag-06-37-19.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Der var fuld fart på stafet og fælleskabet til Store Børnehaveklassedag. Foto: Kaj Bonne.
Der var leg, hoppeborg, stafet, forhindringsbane og ikke mindst smil og sjov til Store Børnehaveklassedag

For et par år siden var vejret i september så dårligt, at Gladsaxe Kommunes Store Børnehaveklassedag i Bagsværd måtte flytte indendørs til Gladsaxe Sportshal. Helt så slemt var det ikke i år, og efterårssolen tittede endda frem fra tid til anden på Bagsværd Stadion.

Der var hektisk aktivitet på legeposter, stafetposter og forhindringsbanerne – som man må forvente, når omkring 700 børnehaveklassebørn i gule, grønne, orange, lyserøde, blå og røde trøjer med deres skoles navn pisker rundt og har det sjovt. Det kunne have været lettere kaotisk, men både børn og voksne holdt strukturen og havde smilene med.

– Store Børnehaveklassedag er en kærkommen lejlighed til at børnene kan slappe af med de ting de kender så godt – leg og bevægelse – i en struktureret ramme på deres eget niveau. De lærer samtidig at indgå i et stort arrangement, lærer at vente og vise at de kan håndtere at de er blevet lidt store, fortæller Guy Rubaudo fra Sportsudvalget.
Der blev leget og kæmpet alt fra fangeleg, hoppeborg og fodbold med tilhørende børnedommer, til stafet og ”sherif” i rundkreds.

”Kom så, Astrid”. ”Det er godt, Niklas”. ”Det var hurtigt, afsted igen”. ”Jeg synes I har kæmpet godt og var super-gode” kunne man høre rundt om på stadion.

– Vi håber at børnene har lært noget i dag. Især dem der ikke kommer fra idrætsfamilier. Og så skal det også bare være en hyggelig dag for børnene, som styrker fællesskabet i kommunen, fortæller Jonathan, der er ansat på Søborg Skoles SFO, mens han holdt et vågent øje med en af stafetterne.

Se flere af Kaj Bonnes fotos på https://kajbonne.myportfolio.com/gladsaxe-bladet

Både børn og voksne sørgede for at strukturen blev holdt.  Foto: Kaj Bonne.

Både børn og voksne sørgede for at strukturen blev holdt.
Foto: Kaj Bonne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top