Strakspåbud og vold
Søborg-Skole-04-23-18.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Søborg Skole har haft besøg af Arbejdstilsynet, hvor specialafdelingen for ADHD-børn har fået strakspåbud. Foto: Kaj Bonne.
Specialafdeling for ADHD-børn på Søborg Skole har fået strakspåbud fra Arbejdstilsynet om elevvold mod lærere og elever

Søborg Skole har to gange har haft besøg af Arbejdstilsynet siden december 2017. Arbejdstilsynet har blandt andet rapporteret om ansatte og elever der dagligt er blevet udsat for slag, spark, spyt, skub verbale skældsord, trusler og chikane af elever i en integreret specialundervisningsafdeling. Blandt andet som følge af frustrationer eller mistrivsel.

Skolen har fået et strakspåbud om at forebygge risikoen for arbejdsrelateret vold i gruppeordningen inden 15. december og en halvsur gul smiley af Arbejdstilsynet i juli.
Det er en integreret specialundervisningsafdeling, der primært er for børn med ADHD, som er en selvstændig enhed men er placeret på Søborg Skole der har fået påbuddet. Afdelingen har 45 elever, samt en leder og 28 lærere, pædagoger og støtter, der er inde over afdelingen i løbet af en uge.

Men spørgsmålet er, om disse påbud overhovedet bør indgå i en sammenligning af arbejdsmiljøet generelt på de danske folkeskoler, siger skoleleder på Søborg Skole, Johan Rønne.

– Eleverne i specialundervisningsafdelingen er elever, der er meget følsomme overfor de mindste forandringer, og flere reagerer udad på frustrationer i hverdagen ved blandt andet at true, slå eller ødelægge ting. Det stiller høje krav til personalet, når de skal yde den nødvendige støtte til disse elevers udvikling, fortæller Johan Rønne.

– På trods af en omfattende indsats er det desværre ikke lykkedes at opnå en hverdag, som er fri for trusler og udadrettet adfærd, og på grund af elevernes særlige udfordringer vil det aldrig kunne lade sig gøre helt at undgå, at den type situationer opstår, tilføjer han.

Specialundervisningsafdelingen har gennem flere år arbejdet med kompetenceudvikling af personalet, herunder viden om voldsforebyggelse, intensiveret supervision og anden støtte. Alligevel pointerer Arbejdstilsynet at flere af lærere i afdelingen ikke registrerer mange af episoderne på grund af tidspres, samt at de er usikre på ledelsens holdning til elevadfærden.

Inklusionskrise
I skoleåret 2012/13 trådte regler om øget inklusion i folkeskolen i kraft, der betyder, at elevers udvikling og læring så vidt muligt skal finde sted i den almindelige undervisning. Tal fra undervisningsministeriet viste, at 95 procent af alle elever var inkluderet i den almindelige undervisning i 2018.

ADHD-Foreningen fortæller på deres hjemmeside at børn med ADHD har en forhøjet risiko for at opleve konflikter i skolen med kammeraterne og med lærerne. En rapport fra undervisningsministeriet påpeger, at psykiske udfordringer som angst eller ADHD er en af de væsentligste årsager til højt fravær. Ifølge en undersøgelse foretaget i 2017 af Danmarks Lærerforening, mener 8 ud af 10 lærere ikke at inklusionselever generelt får den særlige støtte, de har behov for. Og Landsforeningen Autisme taler om en decideret inklusionskrise, hvor en tredjedel af børn med autisme ikke går i skole.

Johan Rønne fortæller at inklusion handler om at alle børn har ret til at gå i skole.

– Men der er måske en tendens til at det er børn med lidt mere komplekse vanskeligheder, der bliver anvist til specialundervisningsafdelingen, tilføjer han.

Formanden for Gladsaxe Lærerforening, Thomas Agerskov, er mere kontant. Han mener at det er helt uacceptabelt, at slag, spyt og spark er blevet en del af medarbejdernes arbejdsliv. Men samtidigt også at elevernes handlinger er et råb om hjælp og et skoletilbud, der passer til de betydelige udfordringer, som disse elever tydeligvis står i.

– Vi skylder efterhånden at spørge os selv og hinanden, om inklusionsudfordringerne i folkeskolen kan løses af den enkelte skoleleder. Sandheden er nok, at opgaven er kompleks i en grad, der kræver et tilbundsgående nysyn på specialområdet og inklusionen i folkeskolen. Et nysyn, som er villig til at investere de nødvendige ressourcer i, at folkeskolen kan give et godt undervisningstilbud til alle elever. Først da vil man kunne skabe et fornuftigt arbejds- og undervisningsmiljø på skolerne, mener han.
pk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top