Toppianist åbner
Esben-Just.jpg
Esben Just skal nok få det til at swinge fredag aften. Foto: Privat.
Jazzpianisten Esben Just indleder efterårssæonen i Gladsaxe Jazzklub

Han er kendt og respekteret for sit virtuose klaverspil. Han er en charmerende entertainer.

Esben Just er navnet. En af de bedste pianister på den danske jazzscene. På fredag den 13. september åbner han efterårssæonen i Gladsaxe Jazzklub, når han sekunderet af de lige så agtede musikere Morten Ankarfeldt (bas) og Morten Ærø (trommer) spiller på Telefonfabrikken, Telefonvej 8, fra kl. 20.

Der venter de fremmødte en råswingende aften i den gode, traditionelle New Orleans-stil, som nok skal få alle op af stolene.

Publikum kan før koncerten bestille spisning fra kl. 18.30 til fornuftige priser. Tilmelding foregår på www.gladsaxejazzklub.dk, hvor du kan læse mere om arrangementet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top