Torv tager tid
Magle-Torv-1.jpg
Det første spadestik på Magle Torv blev taget fredag. Foto: Peter Kenworthy.
Det nyrenoverede Magle Torv står først klar i november

Med input fra borgere i området, besluttede Trafik- og Teknikudvalget i Gladsaxe Kommune at renovere og anlægge nye legepladser på Magle Torv tilbage i marts.

Ifølge planen, der blev præsenteret til et borgermøde i januar, skal Magle Torv blandt andet have nye buske, legepladser for store og små, træningsposter for de voksne og nye borg-bænke sæt.

Det nye Magle Torv, der vil koste 2 millioner, skulle have stået klar til efterårsferien lovede kommunen. Hvis man ser ud over torvet, står den gamle legeplads og de gamle bænke der dog stadig. Første spadestik til Magle Torvs nye legeplads blev nemlig først taget fredag, og torvet skal efter planen stå klar i november.

Magle Torv park og legepladsen er lukket mens arbejdet er i gang, og tre parkeringspladser bliver afspærret mellem 8/10 og 30/10.
pk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top