Uligheden stiger
Ulighed-2.jpg
Godt nok er uligheden stigende Danmark, men vi ligger alligevel lunt i svinget i forhold til beboere i denne flygtningelejr i det nordlige Afrika. Foto: Peter Kenworthy.
De rigeste i Gladsaxe bliver rigere og de fattigste fattigere

Hvor vidt, og i hvilken grad, ulighed er godt eller skidt er et spørgsmål om politisk observans. Nogle mener at den stigende ulighed i Danmark er en stor udfordring der skal stoppes og vendes, andre at en diskussion om ulighed ikke er relevant i en dansk sammenhæng, og andre igen at ulighed samlet set sagtens kan vokse, fordi øget vækst og øget ulighed hænger sammen.

Til gengæld er der ikke ret meget tvivl om at uligheden stiger i Danmark. I de seneste ti år er indkomsterne i toppen vokset kraftigere end indkomsterne i bunden. Forskellen i disponibel indkomst lå rimeligt stabilt i firserne, men er især steget siden midten af halvfemserne.

Skellet mellem de fattigste og landsgennemsnittet er således steget i de seneste 10-20 år. Ifølge tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, har indkomsterne for de 40 procent med de laveste indkomster vokset med to procent siden 2010. De 10 procent med de højeste indkomster har haft en real indkomststigning på over 13 procent.

Mere ulighed i Gladsaxe
Samme billede tegner sig i Gladsaxe.
– Den rigeste tiendedel i Gladsaxe Kommune har fået 18,9 procent flere penge mellem hænderne, mens den fattigste tiendedel i kommunen er blevet 7,1 procent fattigere i de seneste ti år, ifølge tal fra Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Tal fra Danmarks Statistik fra 2017 fortæller, at Gladsaxe har en såkaldt Gini-koefficient på 29,5 – ikke langt fra landsgennemsnittet på 29,3. Gini-koefficienten måler ulighed – ved tallet nul har alle samme indkomst, ved 100 har en person al indkomsten.

Gentofte – en af landets rigeste kommuner – havde til sammenligning en Gini-koefficient på 45,4, mens den på Langeland – en af landets fattigste – var 23,2 og på Læsø 21,6.

Til gengæld er der stadig et stykke op til andre dele af verden, i forhold til ulighed. Eksempelvis ligger Sydafrikas Gini-koefficient på over 60 og Bulgariens på næsten 40.

Har man en månedlig indkomst efter skat på 21.000, har man en gennemsnitsløn i 2860- og 2880-området, ifølge nye tal fra Danmarks Statistik der er renset for inflation af DR. De 10 procent der tjener mest i postnummer 2860 og 2880 tjener i gennemsnit henholdsvis 35.641 og 41.885.

Tjener man samme løn i 4900 Nakskov eller 5900 Rudkøbing, tjener man til gengæld mere end 70 procent af beboerne. Her tjener de øverste 10 procent lidt over 25.000 kroner om måneden.

Fokus på ulighed
Ifølge borgmester Trine Græse (A), hænger det at uligheden stiger i Gladsaxe sammen med, at boligpriserne er steget kraftigt.
– Og så skal man tjene mange penge for at købe sig et hus i Gladsaxe. Vi vil gerne have en bred mangfoldighed i vores by, men det som jeg har indflydelse på er kun en lille del af helheden, fortæller borgmesteren.

– Jeg er bekymret over de høje boligpriser, så når vi udvikler vores by er det vigtigt at vi tænker almene boliger ind. Så sygeplejersken, pædagogen og politimanden også har mulighed for at bo her, tilføjer hun.

Gladsaxe Kommune har, i sin strategi for social balance, som mål, at ”det sted man bor og vokser op må ikke i sig selv være begrænsende for muligheden for at leve et selvstændigt, aktivt sundt og ansvarligt liv”. Blandt andet fordi ”samfundets mest sårbare og de mest resursestærke lever i stigende grad hver for sig”.

Gladsaxe-strategien, der knytter sig til FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling, sætter desuden fokus på social ulighed i sundhed. Et af verdensmålene, som kommunen dog ikke tager specifikt udgangspunkt i, i forhold til strategien, tilskynder at reducere ulighed i og mellem verdens lande.

Den nye Socialdemokratiske regering har det som mål at bekæmpe den stigende ulighed i sin politiske forståelse, med sit parlamentariske grundlag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top