Bagsværd Hovedgade, brosten
Carsten Høeg Maegaard svarede på det indlæg jeg havde i Gladsaxe Bladet for nogle uger siden om trafikken på Bagsværd Hovedgade.

Otto Jarl, medlem af Seniorrådet, Bagsværd Hovedgade 98, 2.H

Carsten Høeg Maegaard svarede på det indlæg jeg havde i Gladsaxe Bladet for nogle uger siden om trafikken på Bagsværd Hovedgade.

Carsten vil ikke have hastighedsgrænsen ned på 40 km i Bagsværd Bymidte på trods af, at det er et meget tæt beboelseskvarter med mange børn og ældre mennesker. Det er en klar oppriotering af bilerne i forhold alle de andre trafikanter.

Jeg foreslog, at der på vejbanen skulle lægges brosten, dels for at dæmpe farten og dels for at give et venligere miljø. Når det kan lade sig gøre på Lyngby Hovedgade, så må man også kunne i Bagsværd. Når farten sættes ned til 40 km vil støjen fra brosten være minimal. På cykelsti, fortov og fodgængerovergange skal der ikke være brosten.

Kommunens Trafik- og Teknikudvalg har netop besluttet, at der skal plantes træer fra Buddinge Runddel til Bagsværd. De har besluttet det skal ske efter 2025. Det er bare til grin!

2 kommentarer om “Bagsværd Hovedgade, brosten”

  1. Jakob Skovgaard Koed siger:

    Det er simpelthen ikke korrekt, at der først skal plantes træer fra 2025.
    Et enigt trafik og teknikudvalg har tværdigmod besluttet at fra næste år (2020!) plantes over 100 træer på strækningen mellem Buddinge Rundkørsel og Bindeledet. Hvordan Otto har fået en anden opfattelse ved jeg ikke.

  2. Nu er der jo megen usikkerhed om Gladsaxe Kommunes træpolitik, så der kan vel opstå misforståelser.

    Man kan evt. udvide sin viden på https://www.facebook.com/groups/1835158406535598/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top