Besparelse i psykiatrien
Lene Philip Hansen, Vadbro 88 stth, 88

Tillykke med besparelsen. Så besluttede byrådet at spare 500.000 ved at lukke to botilbud Vadstruphus og Buddinge Hovedgade 111. Fælleslejligheden på Buddinge Hovedgade bliver inddraget.
Det betyder, at gulvtæppet bliver revet væk under beboerne. Deres sociale netværk, fællesskab omkring ture, ugentlige spiseklubber og arrangementer afholdt af os pårørende.
De faste pædagoger gennem 18 år bliver sparet væk, mennesker der har været fyrskib og af afværget indlæggelser, bliver erstattet af et paragraf 85 tilbud.
Alle beboere er visiteret til botilbud og det kan undre at alle pludselig er så meget bedre at pædagogerne kan undværes. Kommunens målsætning er mental sundhed. Men det gælder åbenbart ikke for vores allersvageste medborgere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top