Braunes babes på kontrakt
Nørager, Holden, Ellegaard og Hørbye skriver deres første professionelle kontrakter med AB

AB Gladsaxe har i høj grad satset på egne talenter, efter træner Patrick Braune overtog holdet inden sommerferien. Mange spillere fra egne ungdomsrækker har spillet på førsteholdet i år, og i sidste uge skrev fire af dem under på professionelle kontrakter. Den 20-årige forsvarsspiller, Albert Nørager, og 19-årige Marcus Hørbye har begge spillet i AB siden de var 5 år gamle.

Især Hørbye har været fast mand i forsvaret i denne sæson. 18-årige Simon Holden har huseret på midtbanen hos AB siden han var U13-spiller, og var anfører for AB’s U19-hold, der vandt ligaen sidste år. Og 19-årigeFrederik Ellegaard har allerede vist sin farlighed flere gange på førsteholdet i år, efter at være blevet rykket op på førsteholdet.

Træner Patrick Braune fortæller, at han er super glad for at de fire unge spillere er kommet på længere aftaler.

– Vi har langt en plan for AB, som ikke kortsigtet. Det er disse kontrakter også et udtryk for. Det er gode historier og et kæmpe skulderklap til talentarbejdet. Det er de her spillere der skal vokse med klubben og få klubben til at gro ud af 2. division på sigt. pk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top