Fri tale
Fri-tale-COLOURBOX13983262.jpg
Det er vigtigt at offentligt ansatte deler ud af deres viden og erfaring i den offentlige debat. Også når de er kritiske over for deres arbejdsplads. Foto: Colourbox
Flere kommuner sanktionerer medarbejdere for at give deres mening til kende. Men hvordan har ytringsfriheden det i Gladsaxe?

Ytringsfrihed er noget der har fyldt i debatten i de seneste snart mange år. Med alt fra Muhammedtegninger til Rasmus Paludan. Men også i forhold til medarbejdere i de danske kommuner, hvis sager om ytringsfrihed popper op med jævne mellemrum.

Senest er en lærer i Holbæk Kommune for nyligt blevet forflyttet fra sin skole, fordi hun havde et ”negativt kropssprog”, når hun var uenig med ledelsens beslutninger. Og en kommunalchef i Esbjerg anbefalede sine ansatte at holde sig fra pressen, og kende deres plads, i august.

Ombudsmanden kritiserede desuden Aabenraa Kommune i januar for at have indkaldt fem medarbejdere til samtaler, fordi de havde udtalt sig kritisk om en kommunal beslutning i den offentlige debat.

Ingen sager
Danmarks Magisterforening, FOA og HK fortæller, at man ikke har haft nogle lignende sager i Gladsaxe.

– Ud fra HKs erfaring lever kommunen op til lovgivningen, siger HK-fællestillidsrepræsentant, Lisbeth Hoffman.

Ifølge formanden for Gladsaxe Lærerforening, Thomas Agerskov, har lærerforeningen heller ikke haft konkrete sager om manglende ytringsfrihed for lærerne i Gladsaxe.
– Men vi oplever imidlertid en tavshedskultur, hvor mange af vores medlemmer har begrænset lyst til at ytre sig. Det er et vanskeligt emne, som vi fra Gladsaxe Lærerforenings side forsøger at gøre noget ved, blandt andet i et samarbejde med skoleafdelingen om grundig inddragelse af medarbejderrepræsentanternes stemme, fortæller han.

– For det er helt essentielt for en velfungerende offentlig sektor, at medarbejderne ytrer sig, og at der lyttes til og handles på det, som de siger. At ytre sig, skal være mere end en ret. Det er en værdi, som vi alle skal dyrke og værne om. Det gøres bedst ved, at vi alle netop ytrer os, tilføjer han.

Lignende erfaringer har man i pædagogernes fagforening, BUPL, fortæller formanden for BUPL Storkøbenhavn, Jon Olufson.
– Sidst BUPL undersøgte det i 2019 [på landsplan], var det hver anden pædagog, der havde undladt at udtale sig kritisk offentligt om arbejdsrelaterede forhold selvom der var behov for det. Det er en stigning fra hver tredje i 2015, fortæller han. Han tilføjer dog, at det ikke er særligt mange sager BUPL har i Gladsaxe, hvor ytringsfriheden er et tema.

– Men det er også et tema i medarbejderundersøgelsen, hvor den ikke er anonym. Det gør at vi ikke får det rigtige billede af virkeligheden fordi medarbejderne ikke tør ytre sig af frygt for hvad det betyder for deres arbejdsliv, tilføjer Jon Olufsen.

Følger Justitsministeriet
Gladsaxe Kommune fortæller, at man følger Justitsministeriets vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed.

Her kan man blandt andet læse, at ”det er afgørende for et velfungerende demokrati, at offentligt ansatte deler deres viden i den offentlige debat”, samt ”vigtigt, at offentligt ansatte er trygge ved at bruge deres ytringsfrihed”.
– Offentligt ansatte kan, i kraft af deres særlige viden og erfaring inden for deres fagområder, være med til at højne det faglige niveau i den offentlige debat, skriver Justitsministeriet i vejledningen.

De offentligt ansatte skal dog gøre det klart at de udtaler sig på egne vegne, og de må ikke bryde deres tavshedspligt eller udtrykke sig æreskrænkende, urimeligt groft eller løgnagtigt.
– Holder man sig inden for disse rammer, må man som udgangspunkt sige, hvad man vil. Det gælder, selv om man udtaler sig kritisk over for sin arbejdsplads. Det gælder også, selv om man ikke først har rejst kritikken internt eller i øvrigt orienteret sin ledelse, tilføjer Justitsministeriet.

Der er dog visse undtagelser, når man er en centralt placeret medarbejder, der sidder tæt på den offentlige myndigheds ledelse.

Tavshedspligt
Offentligt ansatte har desuden tavshedspligt om fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem deres arbejde. En oplysning er fortrolig, når det er nødvendigt at hemmeligholde oplysningen for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser. Det kan for eksempel være oplysninger om private personers sygdomsforløb eller statens økonomiske interesser.

Offentligt ansatte har desuden en såkaldt meddeleret. De har, ifølge meddeleretten, ret til at give pressen og andre eksterne parter oplysninger om for eksempel ulovlig forvaltning i den offentlige forvaltning – for eksempel ved åbenbart misbrug af offentlige midler.

Gladsaxe Kommune vedtog i 2013 en whistleblowerordning, hvor man som ansat i kommunen kan indgive information om ulovligheder eller alvorlige uregelmæssigheder. Siden 2016 er der blevet indklaget et par sager via ordningen.

Blandt andet en mistanke om systematisk registrering af såkaldte ”nulstillede samtaler” for borgere i Jobcenteret i 2017, hvilket førte til en stikprøvekontrol, der ikke entydigt kunne afgøre om der var tale om uoverensstemmelser.

FAKTA
I Danmarks Grundlov står der i §77 at ”enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene”.
Ytringsfriheden er også beskyttet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10, der blandt andet siger, at ”enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og frihed til at give eller modtage meddelelser eller tanker, uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til grænser”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top