Haydn og Hummel er på programmet i Bagsværd Kirke
Søndag den 27. oktober klokken 15 opfører Lynge Kammerorkester, med dirigent Torben Ellegård Frederiksen, Haydns Symfoni nr. 61 og Johann Hummels Trompetkoncert

Søndag den 27. oktober klokken 15 opfører Lynge Kammerorkester, med dirigent Torben Ellegård Frederiksen, Haydns Symfoni nr. 61 og Johann Hummels Trompetkoncert i Bagsværd Kirke. Sara Bruntse er trompetsolist.
Haydn er kendt som fader til sonateformen og den klassiske symfoni i fire satser. Han var desuden en af den wienerklassiske epokes vigtigste komponister, og inspirationskilde og mentor for den største, Mozart.

Hummel var klavervirtuos og studerede hos Mozart. Han var selv senere inspirationskilde for blandt andet Chopin og Robert Schumann, og var berømt da han døde. Men selvom hans musik under romantikken gik lidt i glemmebogen, er den blevet taget op igen i de senere år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top