Julehjælpen åbner
Man kan søge om eller give støtte til julehjælp hos flere hjælpeorganisationer i disse dage

Ifølge de hjælpeorganisationer der uddeler julehjælp, vil der være flere familier der har brug for hjælp til gaver og julemad end nogensinde før. Også i Gladsaxe er antallet af børnefamilier, der modtager julehjælp steget betragteligt.

Sidste år uddelte Gladsaxe frivillige julekomité 177.500 kroner til børnefamilier og enlige i Gladsaxe Kommune. Den lille græsrodskreds af frivillige arbejder dog ud fra et fordelingsprincip, hvor familier bliver indstillet til julehjælp af blandt andet socialrådgivere og præster.

Men midlerne hos organisationerne rækker dog ikke til alle, der søger julehjælp. I en pressemeddelelse skriver Mødrehjælpen, at julen for en stor del af de familier, der henvender sig til organisationen, er fuld af både økonomiske og sociale afsavn.

– Det er hårdt for familierne, når der ikke er råd til at holde jul. Det er en stor belastning, især for børnene, siger Mødrehjælpen.

Det er fortrinsvis økonomisk trængte familier der får julehjælp.

Man kan blandt andet søge julehjælp eller give et bidrag til julehjælpen hos Røde Kors, Frelsens Hær, Dansk Folkehjælp, Blå Kors, Kirkens Korshær, Mødrehjælpen og Julehjælpen.dk.
pk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top