Kommunalt bankudbud
Hvidvask-COLOURBOX37445941.jpeg.jpg
Gladsaxe Kommune vil fremover ikke have bankforretninger i en bank der er dømt for hvidvask. Foto: Colourbox.
Gladsaxe Kommune har sat kommunens bankforretninger i udbud. Ansvarlighed er et vigtigt kriterie for kommunens valg af bank

Gladsaxe Kommune bruger Danske Bank og Nordea – begge banker som har været involveret i, og fået bøder for, sager om hvidvask. I slipstrømmen af disse sager har Gladsaxe Kommune besluttet at udbyde kommunens bankforretninger, og at de tilbudsgivende banker skal redegøre for, hvordan de arbejder med god forvaltningsskik.

Kommunen ønsker at indgå en 4-årig aftale fra april næste år.

– Tilbudsgiver skal bekræfte ikke at være idømt, eller at have vedtaget, en bøde for hvidvask, skriver Gladsaxe Kommune i dokumentet, Udbud af Pengeinstitutaftale for Gladsaxe Kommune.

Gladsaxe Kommunes valg af bank skal nemlig både foretages efter princippet ”det mest fordelagtige tilbud”, samt efter seks kriterier, hvor ansvarlighed – ansvarlig skatteadfærd, CO2-aftryk, CSR-politik og verdensmålene – vægter 15 procent.

Banken skal også efterleve Kommunernes Landsforenings Bankråds governanceprincipper, der blandt andet kræver at bankerne ”prioriterer bekæmpelse af hvidvask og anden økonomisk kriminalitet over indtjening” og har en sund virksomhedskultur.

Kommunen har desuden forpligtet sig til at følge de såkaldte obligatoriske udelukkelsesgrunde ifølge udbudsloven, som blandt andet betyder, at en bank skal udelukkes, såfremt banken er dømt for eller har modtaget en bøde for hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme eller i henhold til straffelovens bestemmelser.

Der er i udbudsmaterialet desuden tilføjet frivillige udelukkelsesgrunde, hvor banken kan udelukkes, hvis den har fået en bøde for mangelfuld gennemførelse af de forebyggende foranstaltninger efter hvidvaskloven.

Ansvarlig eller ej
Både Danske Bank og Nordea påpeger, at de handler ansvarligt, og begge banker har for nyligt underskrevet FN’s principper for ansvarlig bankvirksomhed.

Danske Bank skriver i sin seneste Corporate Responsibility-rapport, at man holder sig inden for rammerne af FN’s principper for miljøbeskyttelse, menneskerettigheder og anti-korruption.

Og Nordea skriver i sin seneste bæredygtighedsrapport, at man blandt andet screener for i brud på international lov.
Men begge banker har, ifølge en rapport fra ngo’en Global Aktion fra september, samtidig investeringer i de besatte områder af den marokkanske koloni Vestsahara, der er på kant med folkeretten.

Gladsaxe Kommune droppede i 2014 indkøb af vejsalt fra netop Vestsahara, og dengang udtalte formanden for Trafik- og Teknikudvalget, Ole Skrald (A), i byrådet:

– Vi indgår ikke nogle kontrakter med nogen, som Udenrigsministeriet har tænkt sig at vi ikke skal indgå kontrakter med.
Folketinget vedtog i 2016 enstemmigt et beslutningsforslag, der blandt andet fraråder ”offentlige institutioner at engagere sig i finansielle aktiviteter og indkøb af varer fra områder med uafklaret folkeretlig status som Vestsahara, så længe der ikke er klarhed over, om transaktionerne kommer lokalbefolkningen til gode”, samt opfordrer danske virksomheder til at ”udvise særlig agtpågivenhed ved engagement i områder med uafklaret suverænitet som Vestsahara”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top