Lunkent erhvervsklima
Firmaer giver Gladsaxe Kommune en midterplacering i en undersøgelse af erhvervsvenligheden i kommunerne

– Gladsaxe opnår en 56. plads (+11 pladser ift. 2018) i dette års undersøgelse af det lokale erhvervsklima i kommunerne, skriver Dansk Industri i en ny undersøgelse. Den overordnede vurdering af kommunernes erhvervsvenlighed afspejler om virksomhederne generelt er tilfredse med den kommunale indsats for erhvervslivet, tilføjer man.

87 lokale virksomheder, inden for Dansk Industris brancher (bl.a. produktion, transport, fødevarer, rådgivning og service) har svaret på undersøgelsen.

Gladsaxe Kommunes bedste delplacering er som nummer 20 i kategorien ”Uddannelse”, som blandt andet omfatter skolernes samarbejde med virksomhederne og uddannelsesniveauet i den lokale arbejdsstyrke.

Kommunens laveste delplacering er en 71. plads i kategorien ”Skatter, afgifter og gebyrer”, som blandt andet omfatter niveauet for indkomstskat, grundskyld og dækningsafgift. pk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top