annonce
Madvogne skaber liv på Søborg Torv
Susanne Damsgaard spurgte i sidste uge, hvor længe, der er givet tilladelse til madvognene på Søborg Torv.

Katrine Andersen, landskabsarkitekt i By-afdelingen, Gladsaxe Kommune

Susanne Damsgaard spurgte i sidste uge, hvor længe, der er givet tilladelse til madvognene på Søborg Torv. I forbindelse med beslutningen om renoveringen af Søborg Torv blev det i 2017 besluttet, at der skulle indrettes stadepladser på den del af torvet, hvor madvognen og fiskebilen nu er opstillet. Ejerne af diverse madvogne betaler en lejeafgift til Gladsaxe Kommune for stadeplads og betaler også for den anvendte strøm. Den madvogn, der i øjeblikket har lejet en stadeplads, har tilladelse til at drive forretning i tidsrummet 10.00 til 22.00 og aftalen løber indtil 2021.

Kommunen undersøger i øjeblikket mulighederne for etablering af en ekstra strømforsyning ved stadepladserne, så der ikke ligger generende strømkabler over fortovsarealet. Stadelejeren er forpligtet til at føre kablet forsvarligt i en kabelrampe. Lejeren er derfor blevet gjort opmærksom på denne mangel, og forholdet vil blive bragt i orden hurtigst muligt. Parkeringspladsen på torvet er en offentlig parkeringsplads og madvognen kan parkere på lige vilkår med andre biler og varevogne. Hvis Susanne Damsgaard eller andre har yderligere spørgsmål til Søborg Torv, er I altid velkomne til at kontakte forvaltningen på telefon 39 57 58 00.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top