Møbelfabrik klar til indflytning
Søborg-Møbelfabrik-2.jpg
Sådan kommer det nye boligområde til at se ud, når det står færdigt, ifølge en såkaldt visualisering. Foto: Privat.
Gamle fabriksbygninger bygget om til boligområde med 184 lejligheder

Den 1. november flytter de første beboere ind i de nye lejeboliger, der er opført på den historiske grund omkring Søborg Møbelfabrik.

Søborg Møbelfabrik bliver en del af den nye bydel Gladsaxe Ringby, som efter planen skal omdanne det gamle Gladsaxe Erhvervskvarter til et byområde, hvor eksisterende og nye virksomheder har gode vækstbetingelser, og hvor nye moderne lejligheder skal gøre det attraktivt at bo.

– Der er mangel på gode familieboliger i Gladsaxe til dem, der arbejder i København, men som måske ikke ønsker at bo midt i byen. De nye lejeboliger og den kommende letbane gør byen yderligere attraktiv at bo i, siger Bjarne Erik Sørensen, Projektudviklingsdirektør i bygherren Dades.

Søborg Møbelfabrik består af to bygninger, hvor den ene nu er klar til indflytning. Til foråret kan resten af beboerne efter planen flytte ind 1. april. Lejeboligerne er på mellem 76-151 m2, og har alle enten en altan eller en terrasse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top